Nørager/Rørbæk IF vandt igen

FODBOLD:Også i lokalopgøret mod Farsø/Ullits IK tog Nørager/Rørbæk IF serie 3 herrehold alle tre point. Hjemmekampen i weekenden blev vundet med 3-0 efter en føring på 2-0 ved pausen. De to mål blev scoret de sidste tre minutter før pausen af Henrik Jacobsen og Jacob "Kalle" Andersen. Kampens sidste mål midt i anden halvleg faldt på et flot langskud af Jim Nielsen.