Ishockey

Nørbak: Det bliver svært i Vojens

AaB Ishockeys matchhelt Nikolaj Nørbak ved, han skal brillere igen, hvis AaB Ishockey skal i pokalfinalen.

Nikolaj Nørbak havde travlt med sine 42 redninger i kampen mod SønderjyskE. Foto: Lars Pauli.
Nikolaj Nørbak havde travlt med sine 42 redninger i kampen mod SønderjyskE. Foto: Lars Pauli.

Opdateret 24. maj 2022 kl. 08:26

Nikolaj Nørbak stod i vejen for hele 42 sønderjyske-skud, da AL-Bank Ligaens suveræne tophold blev slået 2-1 i Gigantium Isarena i den første pokalsemifinale. - Det kan godt være, at de havde mange skud men ingen af dem var rigtig svære. Det var fortjent, vi vandt, selv om vi sejlede rundt i første periode, sagde Nikolaj Nørbak der kunne gå fra isen med en redningsprocent på næsten 98. Han skal formentlig igen ramme tæt på 100 procent i den sammenhæng, hvis AaB skal komme fra lørdagens returkamp i Vojens med en finalebillet. - Vi ved det bliver svært dernede. Det handler om ikke at få gummiben og spille samme spil, som vi gjorde i dag. Vi kunne nok godt have brugt et mål ekstra, men det her er et godt udgangspunkt, sagde keeperen.

Gå til relaterede emner

Forsiden