Nørby sikkert videre

FREDERIKSBERG:NORDJYSKE skrev i går ved en fejl, at de to nordjyske tennisspillere, Rasmus Nørby fra Fraum og Anders Jørgensen fra Aalborg, skulle mødes i en kvartfinale ved DM udendørs i København. Der var "kun" tale om en 1/8-finale, men spillet blev kampen, og helt som ventet kunne Anders Jørgensen intet stille op mod tredjeseedede Rasmus Nørby, der vandt sikkert i to sæt, 6-1, 6-1. Rasmus Nørby, som nu møder 8. seedede Martin Pedersen fra Holte i kvartfinalen, var ikke alene om at hente en favoritsejr i går. Topseedede Frederik L. Nielsen vandt uden problemer 6-3, 6-3 over Thomas Novak fra Holte, og han møder nu den tidligere Davis Cup-spiller, 7. seedede Mik Ledvonova i sin kvartfinale.