Nørgårds luksussyner

Det er en stor glæde for kunstner Lars Nørgård at vende tilbage til "sit folk" i Aalborg med den store retrospektive udstilling på Kunsten

Dorrit Gap Jensen
Kunstner Lars Nørgård ved udstillingens titelmaleri "Luksussyner" fra 2011, der er 280x280 cm. Som hans øvrige billeder er det malet med olie på lærred. Foto: Martin Damgård
Kunst 29. september 2011 06:00

Det er et bysbarn, der vender tilbage til Aalborg, når Kunsten lørdag åbner Lars Nørgårds udstilling "Luksussyner", og det er den hidtil største udstilling af den danske kunstner. På den retrospektive - tilbageskuende - udstilling præsenteres publikum for et bredt spektrum af maleri, tegning og skulptur. Ikke færre end 300 tegninger samt omkring 40 malerier fylder både museets centralsal og skulptursalen. Det er første gang, at et museum griber tilbage i Lars Nørgårds værker for at vise hele historien i en udstilling. - Kunsthistorien er fyldt med enere. Kunstnere, der ikke lige kan sættes på formel, men som er med til at rykke kunsten i nye retninger i al deres unikke egenhed. En sådan kunstner er Lars Nørgård, skriver museumsdirektør Gitte Ørshou, Kunsten, i sin introduktion til Lars Nørgårds udstilling og fortsætter: - Selvom han brød igennem i 1980'erne som en del af "Værkstedet Værst" og dermed af generationen, der fik tilnavnet "De unge vilde", har hans udtryk aldrig været en del af et generationsbillede. Skønt de lidt mørke og krøllede portrætter af de folk, der i 80'erne omgik Lars Nørgård, er udsprunget af punken og den sorte tid, som den nostalgisk kaldes, er de alle skabt med et glimt i øjet og ud af en mere klukkende end bidsk absurd omgang med omverdenen. - Lars Nørgård tolkede allerede dengang det meningsløse som det absurde. Et spor, han har fulgt lige siden i sit maleri og i sine tegninger, der i en konstant penduleren mellem det figurative og det abstrakte lader det absurde udgøre sin klangbund, forklarer Gitte Ørshou i introduktionen. Publikum møder kunstneren, der blev født i Aalborg i 1956 som den ældste af tre børn i familien. Han opvoksede i Gug, hvor faren som merconomuddannet var ansat på Aalborg Portland og udviklede data, hulkort og edb, inden han blev pensioneret. Hans hjemmegående mor var meget musikinteresseret og lod hjemmet fylde af klavertoner - og gør det stadig. I de tidlige teenageår forærede Lars Nørgårds mormor ham en kasse med malergrej - og dér blev hans interesse for kunstmaleriet for alvor vakt. Efter seks måneder på Aalborghus Gymnasium droppede kunstneren ud og kom i lære som typograf. Men det var heller ikke den vej, han skulle. Som 18-årig flyttede han til København, hvor han blev uddannet på Skolen for Brugskunst og senere fra Academy of Art College i San Francisco i USA. Som en del af udstillingen har Lars Nørgård i denne uge knoklet med at omdanne en 3x7 meter stor væg til et kæmpe maleri. - Det er brudstykker fra tidligere tegninger, som jeg improviserer over og laver nye motiver direkte på væggen, forklarer den 54-årige kunstner, mens han lader penslen nærmest løbe over væggen. - F.eks. kan du se det indbundne hoved i skruetvingen. Jeg er parfumeallergiker, og efter en nat på hotelværelset her i Aalborg vågnede jeg op med hamrende ondt i hovedet og kløe på kroppen. Ja, sådan opstod den detalje, fortæller han. Og det er helt typisk for Lars Nørgård at hente inspiration til sine værker i livet og i samfundet omkring ham. Papirblokken er altid i nærheden, også på natbordet, så han hurtigt kan sætte streg på sine ideer. Og det kommer der mængder af skitser og tegninger ud af. - Som person tænker jeg meget over, hvad meningen med det hele er, og hvad vi skal igennem i livet. Næsten alle mine tegninger og malerier handler om en person, det er ved at gå galt for, men som redder sig selv. Der ligger nok en vis form for selvpineri i mine tegninger, konstaterer Lars Nørgård. - Det er vigtigt for mig, at mine tegninger og malerier er åbne, så der er altid uforståelige elementer. Jeg er stor modstander af kunst, der giver et facit, og stor fan af nonfigurativ - abstrakt - kunst, der står helt åben for en individuel fortolkning. I den løsslupne og eksperimenterende tid med kunstnergruppen "Værkstedet Værst", med bl.a. Erik A. Frandsen og Christian Lemmerz, malede den aktuelle udstiller i jordfarver, da holdningen dengang blandt kunstnerne var, at jordfarver var det mest seriøse. Klare farver som citrongul og lilla kunne give indtryk af, at man bare lavede "sofastykker". - Det var jo et frygteligt dilemma. Vi malede jo nærmest med det håb, at folk ikke kunne lide vores kunst, men alligevel ville købe det, mindes Lars Nørgård, der ud over maleriet også arbejder med grafik og skulptur. I udstillingens tidligste værk "This is just a Temporary Place to stay" fra 1982 er farverne enkle: rød, sort, grå og hvid. Med former som hammer, proptrækker, sav og pil. - Vi gav billederne engelske titler, fordi vi var overbeviste om, at vi blev verdensberømte, siger kunstneren med et smil. - Faktisk er der en pudsig historie omkring det her maleri. Vores atelier var i en ejendom, der var nedrivningstruet. Jeg var flyttet til Tyskland, da jeg pludselig i 1983 får besked om, at nu river de bygningen - med al vores kunst - ned. - 27 år senere dukker billedet op på en kunstauktion, så en bygningsarbejder må have taget det med sig. Jeg købte det tilbage, men min kone kan ikke lide det maleri, så nu det kan ses på Horsens Kunstmuseum, fortæller den 54-årige. I 90'erne er det figurerne, der får overtaget i Lars Nørgaards værker, og publikum møder alt fra piccoloer, våbenbærende mænd, dyr og snemanden med den lange spidse gulerod, der kører i samme rille i lp'en. Fra 1998 med navnet "Poolboy". Lars Nørgårds næste værk fra samme år bliver overgangen til en ny periode, hvor han med værket "En lystløgners drøm om femørens fald" bevæger sig fra de fortællende tegneserieagtige figurer til et mere abstrakt udtryk i sit maleri. - Hver gang jeg har skiftet stil, har jeg mødt kritik og mistet publikum. Men jo mere kritik jeg har fået, jo mere er jeg gået den vej, fordi jeg altid har befundet mig bedst i et grænseland. For hvorfor bare stoppe et sted med noget, man kan, når der er uanede muligheder, spørger han og tilføjer, at han faktisk er ligeglad med, hvad andre mener om hans værker. Efter en årrække med vægten på abstrakte farveflader er figurerne i Lars Nørgårds værker igen blevet mere tydeliggjort. I "Land Ho!" fra 2011 ses tydeligt et skib, og kunstneren forklarer, at det er inspireret af et overfyldt Noahs Ark. - Det er mit favoritbillede på udstillingen, fordi jeg synes, det er meget appellerende i formsproget, åbent og uanstrengt. Og det er mit første i den nuværende periode fra starten af 2011, fortæller han. Lars Nørgård vil gerne fortælle mange historier i malerierne, og intentionen er at overleve tidens strømninger. Han benytter sig meget af skitser i processen og udvikler malerierne undervejs. Hvor og hvordan formerne skal være, og hvor maleriet skal bevæge sig hen. Lidt anderledes foregik det dog med et af hans seneste værker, nemlig udstillingens titelmaleri "Luksussyner" fra 2011. - Det billede betyder meget for mig og er det eneste, der er malet ud i ét og opstod på en mærkelig måde, efter at jeg en sen nat blev hasteindlagt med ambulance, fordi natlægen mente, at jeg havde tarmslyng. Jeg havde stærke smerter og fik morfindrop. Heldigvis viste det sig at være en god gammeldags kolik. Men da jeg kom hjem, var jeg stadig lidt høj af morfinen og høj af ikke at være alvorlig syg, så jeg gik direkte i atelieret og malede "Luksussyner". For Lars Nørgård betyder det en hel masse at udstille på Kunsten i Aalborg. - Det er en meget stor glæde at udstille her. Det er jo mit folk, jeg er iblandt, og det er mere interessant end Toronto. Der vil komme en masse mennesker, jeg ikke har set i mange år. Ferniseringen fredag er jo nærmest en udvidet klassefest, bemærker Lars Nørgård, der også glæder sig over, at begge hans forældre lever endnu. Udstillingen "Luksussyner" kan ses fra 1. oktober 2011 til 8. januar 2012.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...