Virksomhedsøkonomi

Nørhave rydder op i økonomien

Jesper Nørhave har startet sit eget revisorfirma - han vil ordne både bogholderi og regnskab for kunderne enten ude hos folk selv eller hjemme fra sit kontor

HJALLERUP:Du vil få tæt personlig kontakt og ordnet al bogholderi og regnskab. Et varemærke revisor Jesper Nørhave er i gang med at få spredt ud. Han har netop startet sin egen virksomhed under navnet Nørhave Regnskab. Nu er omkring 40 salgsbreve sendt afsted til mulige kunder. Fra sit kontor hjemme i privaten på Nørrehaven eller ude hos kunden selv, vil han tilbyde at holde styr på blandt andet bogholderi, fakturering, kreditorbetaling, lønadministration og momsopgørelse. Give økonomisk rådgivning. Skabe orden og system. Vendte aldrig tilbage Jesper Nørhave er 30 år gammel. De sidste 10 år har han været ansat hos BDO Scanrevison. Sideløbende med revisorarbejdet tog han en HD i regnskabsvæsen og økonomistyring på Aalborg universitet. I marts 2004 fødte konen, Marlene Nørhave, datteren Emilia, og derfor valgte han at tage orlov fra sit arbejde i august. Det var hensigten at vende tilbage til BDO Scanrevision i Aalborg marts 2005, men planen blev ændret. - Jeg har flere gange overvejet at starte op som selvstændig, og under orlovsperioden bestemte jeg mig for at gøre alvor af tanken, siger Jesper Nørhave. Dronninglund Kommune tilbød ham erhversrådgivning. 12 time r blev stillet til rådighed. Dem har han også kunne bruge til at gå ud og købe ydelser for. - Jeg har fået hjælp af et reklamebureau. De har hjulpet med at lave visitkort og annoncer. På den måde når jeg nemmere ud til kommende kunderne. Kunden skal spare I stedet for at håndværkeren, tømren, frisøren eller vognmanden anvender både en revisor og en bogholder, så vil Jesper Nørhave dække begge områder. - Jeg vil tilbyde at tage hele turen fra bilag til færdigt regnskab og skatteberegning. På den måde kan kunden spare penge, da en del dobbeltarbejde mellem bogholder og revisor kan undgås, siger Jesper Nørhave. - Jeg kan samtidig holde omkostningerne i bund ved at have kontor herhjemme. Jeg skal selvfølgelig kunne leve af at drive virksomheden, men jeg skal ikke ud og leje lokaler. Om bunken med kreditorbilag skal gennemgåes, sorteres og betales én gang om måneden, hvert kvartel eller hver uge er op til kunden selv. -Kunderne skal bestemme, hvornår de har tid og lyst til, at vi skal mødes og snakke om deres regnskaber. Jeg er indstillet på, at det kan blive både aften- eller weekendarbejde, siger Thomas Høgsted, der går fra at have cirka 30 medarbejdere omkring sig til at være selvstændig. Det bekymrer ham ikke. - Jeg regner med at skulle meget ud til kunderne. De skal selv bestemme, om jeg skal lave arbejdet på kontoret, ude hos dem selv, hvor jeg tager min bærbare pc'er med eller i kundens eget system. Og så vil der nok blive en del møder i pengeinstitutter. Kundekreds udfordrer BDO Scanrevision havde en kundekreds på omkring 700 folk. Mange af kunderne havde selv kontaktet virksomheden. Den største udfordring ser Jesper Nørhave også i at skabe sit eget kundenetværk. - Det er vigtigt, at jeg ikke taber modet, hvis de første ti siger nej tak. Så må jeg overbevise dem om, at jeg kan give de bedste og billigste ydelser. Jesper Nørhave vil tilbyde at gennemgå virksomheders bogholderi og regnskab for at se om noget kan forbedres eller gøres anderledes. Det første møde vil være gratis. Samtidig vil han komme med en pris på, hvad det vil koste, hvis han skal ordne opgaverne. Selvstændig som far Forældrene er også selv- stændige med deres eget autoværksted i Hjallerup. Erfaringen herfra siger, at det bliver hårdt arbejde. - Min far har altid arbejdet meget, og det er jeg heller ikke bange for. Vi har været vant til at hjælpe og støtte hinanden i familien, siger Jesper Nørhave. - Min far sagde alligevel til mig, "kan det nu gå," men det samme fik han af vide af sin far, da han ville starte op. Og det er gået godt