Nørlund og dansktoppen

"Kom med et bud"

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Overraskende nøgne og ganske underspillede udgaver er hvad Nikolaj Nørlund, 45 år, her byder på.

Den her havde vi ikke lige set kommet, men knivskarpt overraskende er det egentlig ikke. For ordene og melodierne kan sagtens holde til, at en 45-årig mand blot bevæbnet med en akustisk guitar i bedste lejrbålsstil tolker disse dansktopklassikere. Og det vidste vi egentlig godt dybt inde i vores Giro 413-hjerte. Det smager dog lidt af Dylan, når Nikolaj Nørlund, dansk indiemusiks evige idemand og godfather, indleder klassikeren "Rør ved Mig" før tekstens ord: Jeg vågner en morgen og med et står det klart, snart er det sidste gang, jeg har dig. Og som et slag mod hjertet ved jeg, den nye dag bli'r trist og tom uden dig. En stribe af solskin lyser op i dit hår. Snart vil du åbne dine øjne. Jeg tror at du kan høre hvor højt mit hjerte slår. Nu be'r jeg dig, før du går: Rør ved mig, så jeg føler at jeg lever. Sangen er oprindelig spansk, og sikrede bandet Mocedades en andenplads ved Eurovision-sangdysten i 1973. Nummeret blev i øvrigt helt sensationelt et spansksproget top 10-hit i USA, selv om bandet faktisk havde lavet en engelsk version af nummeret. Der er indspillet et hav af kopi-versioner af sangen, og i Danmark var det Lecia og Lucienne, der gjorde nummeret til en dansktop-træffer. Seks sange med en samlet spilletid på 18:24 minutter er, hvad Nørlund her præsenterer, og selv om resultatet måske ikke er specielt stort musikalsk, er det ikke så lidt af en programerklæring at hive disse seks schlagere frem og give dem ny spartansk, dansk tone. Som programerklæring er det ikke tosset, for dengang beatscenen stadigvæk fumlede amatøragtigt rundt for at finde sine egne rytmeben, var der ingen tvivl om, at en gammel jazzguitarist som Jørgen Ingemann og den tidligere Four Jacks-sanger John Mogensen rent musik- og tekstteknisk befandt sig på et væsentligt højere niveau. De to er repræsenteret med henholdsvis "Slentre gennem regn" og "Ensomhedens gade nr. 9", Goden numre og de holder stadig, men mit øre er nu mest faldet for Preben Kaas' "Åh, Babe kom med et bud", som her i sin nøgterne form bliver ganske alvorlig, og så er det både øre- og tankevækkende at høre "To lys på et bord" i en anden udgave end baggårdspuma Otto Brandenburg. Lyt til Nørlund, der om producer, også gav os det fabelagtige album "Andersens Drømme" (2005), som stort set var det eneste kunstnerisk holdbare, der kom ud af det vildt opreklamerede H.C. Andersen år. Bliver sjovt at høre hvad Nørlund vil byde på fra mindeposen, når han drager på soloturné i februar. Måske "Hvis tårer var guld" og "To mennesker på en strand"? Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk Nikolaj Nørlund: "Kom med et bud" Auditoium/A:larm Music Nørlund på soloturné spiller Studenterhuset Aalborg, fredag 18. februar.