I løbet af sommeren byder Nørre Tranders Kirke indenfor i den smukke gamle kirke på bakken for at synge solen ned med smukke aften- og sommersalmer sammen med andre sangglade stemmer.
Der er planlagt tre onsdag aftner, 20. juni, 18. juli og 15. august - alle klokken 19, hvor præsten og organisten vil vælge nogle salmer ud på forhånd, men hvor der også vil være mulighed for, at man selv kan foreslå salmer. Det kan være salmer, der enten betyder noget særligt for én, eller en salme, man lige synes passer til at synge netop en sommeraften.
Efter en stemningsfuld times tid i kirken vil man sammen nyde et glas kølig hvidvin i den varme sommeraften.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.