Vold

Nørrebro skræmmer Danmark

Dansk Folkeparti bruger Nørrebro til at skræmme befolkningen og hæmme indvandrerdebatten, mener SF

Når skoleklasser fra Vestjylland besøger folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti, Kamal Qureshi, for at høre om Nørrebro og integration, inviterer han dem med ud på Nørrebro for at gå en tur. - Så bliver de meget overraskede over, hvor fredeligt der er. Desværre har mange et billede af en bydel, hvor man skyder på hinanden, hvor der er skudhuller i væggene, og hvor man ikke kan gå på gaden uden at blive overfaldet, siger Kamal Qureshi (SF). Han mener, at Nørrebro som bydel er blevet gjort til et skræmmebillede, som Dansk Folkeparti bruger til at skabe frygt i befolkningen. Senest med skudepisoden, hvor en ung mand blev dræbt foran spillestedet Rust på Indre Nørrebro. - Dansk Folkeparti og kompagni har en bevidst interesse i at tegne et billede af Nørrebro som et sted, hvor folk slår hinanden ihjel, og hvor kriminaliteten og skyderier fylder meget mere, end det i virkeligheden gør, siger Kamal Qureshi. Ifølge ham bruger Dansk Folkeparti Nørrebro som politisk brændstof og forsøger at lægge låg på positive integrationshistorier. - Når Søren Krarup fra Dansk Folkeparti fortæller om Nørrebro som et sted, hvor der konstant er krig, skyderier og slagsmål, er det, fordi partiet ser Nørrebro som symbolet på det, de frygter. Et sted, hvor folk bor sammen og lever sammen i fred og ro, siger Kamal Qureshi, der mener, at fremhævelsen af Nørrebro som et særligt voldeligt og kriminelt sted er ude af proportioner. Det syn på tilstanden på Nørrebro kunne Søren Krarup (DF) ikke være mere uenig i. - Nørrebro virker meget skræmmende på mig. Det er en bydel, hvor der hersker en form for anarki, hvor bander opererer mere eller mindre uhæmmet. Hvis ikke Nørrebro virker skræmmende på enhver dansker, må det være, fordi han eller hun er blind og døv, siger Søren Krarup, der er indfødsretsordfører for Dansk Folkeparti. Han kører jævnligt i bil gennem Nørrebro og boede i sin studietid for 40 år siden i bydelen, siger han. - Jeg har et nogenlunde kendskab til bydelen og må tilstå, at jeg føler mig som i en fremmed by, når jeg er der, siger Søren Krarup. Den 1. november pensioneres han fra sit hverv som sognepræst i Seem i Sydjylland og flytter til København, hvor han godt kunne tænke sig at bo i den indre by. - Nørrebro må på ny under lov og ret, så vi kan standse de ulovligheder, der finder sted, siger Søren Krarup, som roser justitsminister Lene Espersens (K) plan for en hårdere kurs over for kriminelle indvandrerbander. Rasmus Jønsson, ekstern lektor på Roskilde Universitetscenter (RUC) med speciale i politisk kommunikation, mener, at skuddramaet og Nørrebro-sagen, der er blusset op i medierne, bl.a. er udtryk for, at Dansk Folkeparti har formået at sætte dagsordenen på en mærkesag som integration. - Dansk Folkeparti kaster sig over det ekstreme og gør det til det normale. De er utroligt gode til at flytte mærkesager om indvandrere opad på den offentlige dagsorden. De udpeger problemet og kræver handling, men kommer ikke med løsningsforslag. De spiller bolden videre og får goodwill på det, siger Rasmus Jønsson. Pæn og tilbageholdende Han mener, at når Nørrebro som område er kommet i søgelyset er, skyldes det bl.a., at skuddramaet passer godt ind i mediernes prioriteringer. - Det er en sort-hvid historie med drama, konflikt og masser af gode billeder, og så får sagen også vælgernes interesse. Dermed passer den godt til dele af det politiske miljøs interesser, hvor specielt Dansk Folkeparti kan se en interesse i at spille hårdt på den her sag, siger Rasmus Jønsson. Han kritiserer venstrefløjen for ikke at være god nok til at sætte sig igennem over for Dansk Folkeparti. En kritik, Kamal Qureshi indrømmer har noget på sig. - Venstrefløjen har været for pæn og tilbageholdende og tør ikke tage konfrontationerne med Dansk Folkeparti, fordi vi ikke vil gå ned på deres niveau. Det er en fejl, siger SF'eren, der er ked af det image, Nørrebro har fået. - Frygten for flygtninge og indvandrere er størst, hvor man ikke møder dem. Det er typisk i landdistrikterne, hvor Dansk Folkeparti står stærkt. Søren Krarup mener derimod, at kritikken af hans og Dansk Folkepartis syn på Nørrebro er udtryk for, at man ikke vil se realiteterne i øjnene. - Der er en gammel myte om, når strudsen bliver skræmt, så stikker den hovedet i busken. Hvis ikke den udvikling, der er sket de seneste 20 år i Danmark skræmmer folk, så optræder man som en struds, siger Søren Krarup, der frygter, at Københavns status som dansk by er i fare. - Jeg er bange for, at jeg ikke kan svare klart på det forfærdelige spørgsmål, der i 1986 startede min modstand mod indvandrerpolitikken. Er København mon en dansk by om 50 år - jeg er bange for, at det ikke er tilfældet, siger Søren Krarup. /ritzau/