EMNER

Nørresundby Bank i top

For andet år i træk topper Nørresundby Bank listen over banker i Danmark med de mest tilfredse kunder.

Marketingschef Palle Skyum: Godt tilfreds.

Marketingschef Palle Skyum: Godt tilfreds.

Listen er lavet af Analyse Danmark, der har bedt 6500 bankkunder vurdere deres pengeinstitut på fire punkter. Nørresundby Bank ligger i top, når det gælder kvalitet af rådgivning og kundeloyalitet, dvs. hvor mange der vil anbefale banken til andre. Det vil over 40 procent af bankens kunder. Samtidig har banken den mindste andel af kunder, der overvejer at skifte bank - 5 procent mod et landsgennemsnit på 13 procent. Kun når det gælder kundernes vurdering af bankens samlede omdømme, må Nørresundby Bank nøjes med en andenplads. I undersøgelsen indgår de 17 største pengeinstitutter i Danmark. Nørresundby Banks marketingschef Palle Skyum har denne forklaring på resultatet: - Dels har vi dygtige rådgivere, dels har vi undgået den megen dårlige medieomtale, som banksektoren generelt har været udsat for siden finanskrisens start. Vi har tjent penge hvert år og har ikke været gennem fyringsrunder. Den slags tror jeg, at kunderne lægger mærke til.abild

Forsiden