Nørresundby har en skole for meget

Skolerne i Nørresundby er for dyre i drift i forholdet til antallet af elever, mener skolerådmanden.

Der er en skole for meget i Nørresundby, men det er endnu uvist, om det er Gl. Lindholm Skole (billedet) eller én af de tre andre skoler, der er i farezonen. Arkivfoto

Der er en skole for meget i Nørresundby, men det er endnu uvist, om det er Gl. Lindholm Skole (billedet) eller én af de tre andre skoler, der er i farezonen. Arkivfoto

Skole- og kulturrådmand Anne-Dorte Krog (SF) mener, at man i forbindelse med en debat om skolestrukturen i kommunen helt konkret skal se på antallet af skoler i Nørresundby. Hun henviser til, at serviceeftersynet fra september 2009 viste, at der var en skole for meget i Nørresundby. - Jeg synes faktisk, at man skulle kigge på, hvordan man kan ændre på det. Om vi skulle have en skole mindre eller vi skulle ændre på strukturen, så der var en skole, der var indskoling og en der var udskoling, siger skole- og kulturrådmand Anne-Dorte Krog. Fra fire til tre skoler I serviceeftersynet hedder det, at "eleverne i Nørresundby kan rummes på tre skoler i stedet for de fire, der i øjeblikket findes i Nørresundby. Man kan overveje, om man prioriterer en økonomisk gevinst ved at samle eleverne eller de fordele og traditioner, der er ved den nuværende struktur". - Det vil være oplagt at se på, om vi har en skole for meget i Nørresundby, det er simpelthen for dyrt i drift i forhold til det antal elever, som vi har, siger rådmanden, der mener, at pengene kunne komme eleverne til gavn, hvis der var en skole mindre. Vil ikke pege på en enkelt skole Rådmanden vil ikke afvise muligheden for, at SF i en kommende debat om skolestruktur når frem til, at en skole må lukke i Nørresundby. - Det er jeg ikke afvisende over for, men vi skal selvfølgelig først have debatten i SF. Rådmanden vil dog ikke pege på en kandidat blandt de fire skoler nemlig Løvvangskolen, Skansevejens Skole, Nr. Uttrup Skole og Gl. Lindholm Skole. - Jeg kan ikke pege på en skole, men det er noget, som vi skal kigge på, når der er en skole for meget, så vi finder ud af, hvordan vi bedst bruger pengene på eleverne. Velfungerende skoler Serviceeftersynet fra 2009 slog dog også fast, at de fire skoler i Nørresundby var velfungerende, og at det faktum, at der var kapacitet på skolerne ikke betød, at der stod lokaler uberørte hen. Desuden blev det også nævnt, at i kommunens serviceeftersyn, at mange ville vælge privatskole, hvis der lukkes en skole i Nørresundby.