Nøvling IF faldt med ære
Nøvling IF fra toppen af mændenes 3. division i håndbold tabte fredag aften 28-40 til Team Tvis Holstebro fra Ligaen i en pokalkamp i Klaruphallen, hvor 350-400 tilskuere heppede på de lokale helte.
Små 400 tilskuere skabte en herlig ramme i Klaruphallen fredag aften, da Nøvling IF fra mændenes 3. division tog imod et af topholdene fra Ligaen, Team Tvis Holstebro, i sjette runde af pokalturneringen, og Nøvling-mandskabet faldt med æren i behold. Slutcifrene blev 28-40 efter 15-20 ved pausen, og hjemmeholdet var faktisk pænt med frem til 7-7, hvorefter det hele begyndte at trække i retning af favoritsejren. - Alle mand fightede fornemt hele kampen igennem, men Team Tvis Holstebro straffede os på alle fejl i anden halvleg, siger Morten Krogsgaard, træner for Nøvling IF. På banen var den spillende Nøvling-træner, Jesper Jensen, i aktion. - Det var samlet en stor oplevelse for alle på holdet, og stemningen var i top i hallen, fortsætter Morten Krogsgaard. Topscorer for Nøvling IF blev Morten Winther med 12 mål, mens Allan Storvang fandt vej til vestjydernes netmasker fem gange. Allan Damgaard blev topscorer for Team Tvis Holstebro med otte fuldtræffere.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.