Musik

Noget at snakke om

Koncert Bonnie Raitt Det var Bonnie på elektrisk guitar. Det var Bonnie på western guitar. Det var Bonnie på Dobro-guitar. Og slide-røret var med hele vejen. Efter 30 år i musikbranchen ved 53-årige Bonnie Raitt stadig, hvordan en spade skal spilles og en sang leveres. - Jeg håber, I får, hvad I forventer og mere til, sagde ildsjælen med det flammende hår efter første nummer, hvor hun forsikrede publikum, at "I sure do love you." Fra rock- og bluesstjernens seneste album fra sidste år, "Silver Lining", fik vi blandt andet "Fools Game", der blev leveret dejligt tungt og tilbagelænet. Nummeret er skrevet af pianisten Jon Cleary, der har spillet sammen med hot shots som B.B. King og Eric Clapton. Nu er det så Bonnie Raitt, der har taget New Orleans-musikeren med turné - og godt, hun har gjort dét. For gæstemusiker Jon Cleary var virkelig trumfkortet, der med sit honky tonk spil og svampede hammondorgel, fik de andre i bandet løftet lidt op, efter tidligere på aftenen at have optrådt noget mere kejtet på egen hånd. George Marinelli, guitar, James Hutcinson, bas, og Ricky Fataar trommer var nemlig lige så solidt plantet på scenen i Skovdalen i Aalborg som den solide, jordbundne bluesrock, de spillede. Denne anmelder kunne godt have ønsket sig noget mere spræl fra de tre prominente musikere, der har spillet for et hav af stjerner - lige fra Al Green, Art Garfunkel og Dolly Parton til B.B King, Roy Orbison og Bryan Adam. Men håndelaget fejlede absolut ikke noget. Varen blev leveret, og lyden var god. Vi kom vidt omkring i Bonnie Raitts sangkatalog, der er fordelt på 16 plader. Efter "Your good thing is about to come to and end" fra 1979 fik vi titelnummeret fra den seneste plade. Og "Silver Lining" er et på en gang afdæmpet og stærkt, intenst nummer, der ramte såvel undertegnede som resten af publikum lige i smasken. - It's hard to get the blues on a night like this, erklærede Bonnie Raitt, mens mørket begyndte at sænke sig over Skovdalen. Det var startskuddet til en afdeling med mere rendyrkede blues-numre, og det faldt tydeligvis i publikums smag. Der blev rock'et på rækkerne. Efter næsten halvanden time fik vi den så som næstsidste nummer inden ekstranumrene: "Somthing to talk about" - superhittet fra 1991. I modsætning til hendes solide guitarspil virkede Bonnie Raitts stemme i denne anmelders ører nogle gange lidt tynd og slidt i lydbilledet - alle bluesfraseringerne til trods. Men da hun lagde guitaren og helligede sig sangen helt og fuldt ved at indlede rækken af ekstranumre med to jazz-sange blev der virkeligt lukket op for stemmen, der for alvor kom udover scenekanten - ikke mindst i den meget smukke "I can't make you love me", der fik de mange par i Skovdalen til at tage hinanden om livet med et lille suk. De sidste af i alt fire ekstranumre var "Have a Heart" og "Real Man" fra den ekstremt roste "Nick of time"-plade fra 1989. Ikke mindst fik "Have a heart" med sit reggae-groove os til at forlade Skovdalen med bløde, vuggende knæ efter to timer i godt, musikalsk selskab. Peter Welanderpeter.welander@nordjyske.dk Bonnie Raitt med band onsdag aften i Skovdalen.