Noget at være stolt over

Uddannelse 1. september 2005 06:00

Langt over 2000 unge begynder i dag livet som studerende ved Aalborg Universitet. Hovedparten stammer fra landsdelen, men også mange hundrede tilflyttere har valgt at tilbringe de kommende år i Aalborg. Fortidens mukken over de røde derude på universitetscentret med al deres mærkelige gruppearbejde er gennem årene vendt til glæde og stolthed. AAU er blevet et universitet med forskning og uddannelse på højt niveau, et internationalt mødested, der på mange områder markerer sig blandt de bedste. Den position arbejder studerende, lærere og ledelse på fortsat at udbygge. Der er grund til at ønske held og lykke med også det 32. år.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...