Lokalpolitik

NOGET for noget

Først flere pladser til Frederikshavn, men så står Hadsund og dermed Mariagerfjord Kommune næst i rækken, mener byrådet

Hospiceideen i Hadsund så første gang dagens lys i 2006.

Hospiceideen i Hadsund så første gang dagens lys i 2006.

Mariagerfjord Kommune hylder princippet "noget for noget", når det gælder udviklingen på hospiceområdet i Region Nordjylland. I et høringssvar til regionen giver byrådet sin velsignelse til tanken om at udvide det eksisterende hospice i Frederikshavn fra seks til 12 pladser. Det sker i erkendelse af, at det er uforholdsmæssigt dyrt at drive et hospice med så få pladser. - Men så ligger det også i teksten, at de næste 12 pladser etableres i Hadsund, mener borgmester H.C. Maarup (S). - Jeg vil ikke sige, at vi kan gå i gang i morgen, men hvis regionen giver grønt lys i løbet af sommeren, kan vi være i gang i slutningen af 2010, vurderer Søren Schnack, formand for bestyrelsen i den selvejende institution, Mariagerfjord Hospice og rehabiliteringscenter. Faktisk har man forberedt sig siden 2006, da Stinne og Martinus Sørensen Fonden søsatte ideen. Tanken er at projektet skal realiseres i et samarbejde mellem det private og det offentlige. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende, torsdag