Noget galt

SAMFUND:Vi bruger milliarder på krigsførelse og på bankerne og ikke mindst på landmændene. Det synes ingen er forkert, selv om det kunne redde velfærdssamfundet mange gange at fratage dem deres penge. Derimod synes befolkningen, at det er helt i orden, når beskæftigelsesminister Mette Frederiksen slagter førtidspensionisterne og andre svage grupper, for Danmark er blevet et råt samfund, hvor man ikke tænker på sine medmennesker, og det er i den grad blandt andre Mette Frederiksen og Venstres Claus Hjort Frederiksens skyld, for de har fået det fremstillet sådan, at en førtidspension bare er noget, du beder din sagsbehandler om, når du ønsker at få en. Vores velfærd skal betales af os, der har mindst i samfundet, og det synes jeg, at politikerne skulle skamme sig over, for der vil være langt mere retfærdighed i at lade de rige bidrage til samfundet, for det har de ikke gjort, imens Venstre havde magten i Danmark gennem 10 år. Noget er helt galt i Danmark.