Forskning

Noget om, at de rigtige skal hve medicinen?

AALBORG:Blodpropper og åreforkalkning er tidens største folkedræber, og man ved, at der er en sammenhæng mellem den i høj grad livsstilsbetingede sygdom og den mængde kolesterol, man har i blodet. Det er baggrunden for, at Nordjylland har fået en såkaldt Lipidklinik - en afdeling på universitetssygehuset i Aalborg, hvor der skal forskes i forebyggelse af hjerte- karsygdom, og hvor folk, som allerede har fået en advarsel, eller som har en særlig risiko, kan få gode råd og blive behandlet. Indtil for en halv snes år siden var det mere eller mindre et lykketræf, hvis man havde en familielæge, som antog snak om kolesteroltal for andet end en modedille for hypokondere. Men det har ændret sig. Nu ved man, at hvis et højt kolesterolindhold sættes ned, reduceres risikoen med en tredjedel for, at en person, der allerede har haft en blodprop i hjertet, vil få en ny. Og man ved, at man kan gribe forebyggende ind endnu tidligere ved at finde folk med særlig risiko og ved at få os til at leve sundere. Hvad man skal gøre og for hvem, er præcis dét, der forskes i og udredes på Aalborg Sygehus' nye Lipidklinik. Klinikken er oprettet i sammenhæng med universitetshospitalets hjerteafdeling, men selv om det hedder en klinik, er der ikke åben adgang for hvem som helst. Halvdelen af tiden skal bruges til den forebyggende forskning, mens resten drejer sig om de konkrete patienter - nemlig de patienter fra hjerteafdelingen, som skal have råd og vejledning om fremtidig levevis foruden den medicin, der vil nedsætte risikoen for, at deres sygdom forværres, og de patienter, der henvises fra de praktiserende læger. Fedt-gen Bl. a. skal lipidklinikken prøve at finde de ca. 1000 nordjyder, der lider af et arveligt højt kolesterolniveau, familiær hyperkolesterolæmi. Denne gruppe patienter kan ikke altid nøjes med at ændre livsstil til et mere aktivt, røgfrit og mindre fedt liv, sådan som de fleste kan, men skal ofte behandles med kolesterolsænkende medicin, hvis risikoen for at få hjertesygdom eller ligefrem for at dø i en tidlig alder skal reduceres. - Denne gruppe udgør et underbehandlet område, og kun omkring en tredjedel er kendt, siger lipidklinikkens chef, overlæge dr.med. Erik Berg Schmidt, som selvsagt kender det synspunkt, som jævnligt dukker op i debatten, at der ordineres for meget kolesterolsænkende medicin her i landet, og at forbruget stiger markant år for år. - For det første behandler vi ikke nær så mange, som man gør andre steder, f.eks. i Norge og Sverige, og for det andet giver man medicin, fordi man har lavet store undersøgelser, som viser, at det hjælper, siger Erik Berg Schmidt. Det betyder selvfølgelig ikke, at fordi vi har fået en lipidklinik, skal vi absolut til at udskrive mere medicin. Det er overhovedet ikke den indfaldsvinkel, vi har. Tværtimod understreger vi først og fremmest effekten af ændret livsstil, men på den anden side skal vi også sikre os, at de patienter, der har brug for medicinen, også får den. Vi skal altså give medicinen til de rigtige patienter. Bred forskning Lipidklinikken har et naturligt tæt samarbejde med de andre afdelinger i Hjertecentret på Aalborg Sygehus, og det styrker dels den spæde start på bemandingssiden, som indtil videre udgøres af overlægen selv, den specialeansvarlige diætist og to forskningslaboranter, dels de forskningsprojekter, som foreløbig er planlagt eller sat i værk. De spænder vidt, f.eks. fra at undersøge værdien af middelhavsmad i forhold til åreforkalkning, fordelene ved forskellige fedtstoffer til effekten af kolesterolsænkende medicin på hjerterytmen hos bypass-opererede. Som det nyeste deltager klinikken i en undersøgelse, som skal kortlægge virkningen af fiskeolie i forhold til dialysepatienters risiko for at få blodpropper.