Noget skal vejen jo hedde

Selv om der allerede findes 3000 vejnavne i Aalborg Kommune, har teknisk forvaltning flere i ærmet

AALBORG:Estlandsgade hedder den nyeste vej i Aalborg. Men Lasse Olesen, landinspektør og navneopfinder på teknisk forvaltning, havde gerne set, at den var kommet til at hedde Skattely. Ideen til Skattely opstod, fordi den nye gade ligger lige ved siden af Stormgade, og foreløbig eneste beboer på vejen er Told & Skat. - Men mit forslag blev desværre sorteret fra, inden det nåede til teknisk udvalg. Nu kommer gaden altså til at hedde Estlandsgade. Det er nok fordi Andres Oper et par dage forinden scorede tre mål for AaB i Viborg, smiler han lunt. Lasse Olesen er manden, der kommer med forslag til politikerne om, hvad nye veje rundt om i kommunen skal hedde. Og selv om der allerede er cirka 3000 vejnavne, lover han at forvaltningen aldrig kommer til at løbe tør for nye navne. De øvrige nominerede navne til vejen, som fører til Told & Skat, var desuden Letlandsgade, Litauensgade og Kaliningrad. Samt Sprogøgade, Anholtgade, Orøgade, Livøgade og Jegindøgade. Samtlige forslag ligger i naturlig forlængelse af de vejnavne, der i forvejen findes i området. Dels er det i ø-gadekvarteret, og dels er det i den ende af kvarteret, hvor der i forvejen findes en Norgesgade, en Finlandsgade, en Sverigesgade, en Islandsgade og en Færøgade. Mens det gik forholdsvis fredsommeligt med at blive enige om et vejnavn til Told & Skat, er det straks langt mere politisk ømtåleligt, hvad vejene på DAC-området i Lindholm egentlig skal hedde. Vejene hedder i øjeblikket Cementkajen, Brænderivej og Siemens Kaj. Men det bliver de ganske givet ikke ved med at hedde. Siemens Kaj var forrige sommer et varm politisk kartoffel. Navnet blev gennemtrumfet af socialdemokraterne i byrådet, mens resten stemte imod at give vejen et firmanavn. Til gengæld var der slet ingen diskussion om Cementkajen og Brænderivej, der begge fortæller om områdets historie. Men nu skal alle vejnavnene laves om blot halvandet år senere. Siemens Kaj, fordi det har vist sig, at det er svært at udleje tomme erhvervslokaler på en vej, der bærer et andet firmanavn. Cementkajen og Brænderivej, fordi disse navne ikke klinger pænt nok hos Nørresundby Boligselskab, som bygger der. I stedet er der forslag fremme om vejnavne med nogle af personerne fra cementfabrikkens historie. Det er navne som N. K. Kristensen, Anders Nielsen og Ib Fock. Teknisk rådmand Henrik Thomsen (SF) har dog forsikret, at ingen vejene kommer til at hedde Fockvej. Spørgsmålet om, hvad vejene fremover skal hedde, bliver først afgjort engang i det nye år. Det er op til politikerne. Lasse Olesen agter ikke at blande sig i den politiske debat. Alligevel kan han godt sidde og tænke sit i det nye kontor på Stigsborg Brygge i Nørresundby, hvor der i øvrigt endnu ikke er sat vejskilt op. - Jeg mindes ikke fortilfælde her i kommunen, hvor en vejnavn er blevet opkaldt efter en virksomhed, som etablerer sig her. Og det er også yderst sjældent, at vi ændrer et vejnavn. De eneste fortilfælde, han kan mindes, var da Elmquist Boulevard ved banegården i Aalborg blev til J. F. Kennedys Plads. Samt da Spritkajen blev til Vestre Havepromenade. Ændringen af det flotte navn Spritkajen var et krav fra Arbejdsformidlingen, der hellere ville bo på den slatne adresse Vestre Havnepromenade. Den daværende ledelse ønskede ikke, at arbejdsformidlingen skulle have en adresse, der havde noget med spiritus at gøre, selv om Spritkajen vidner om Aalborgs mest kendte virksomhed nogensinde. Det bøjede politikerne sig for. Hvor sølle. Selv om Lasse Olesen efterhånden har siddet og opfundet vejnavne i nogle år, er han den rene vårhare sammenlignet med Fru Hansen. Fru Hansen var identisk med ingeniør Birte Kruse Hansen. Men hun blev aldrig kaldt andet end Fru Hansen, også når datteren ringede for at snakke med hende. Fru Hansen arbejdede på teknisk forvaltning i mere end en menneskealder - fra 1950'erne til midten af 1990'erne, da hun gik på pension. Hun har æren for - eller er skyld i - flere hundrede vejnavne i Aalborg Kommune. Alene i forbindelse med kommunesammenlægningen i 1970 skulle Fru Hansen finde på 250 nye vejnavne. For i hver kommune måtte der ikke være flere veje med samme navn, og alle de øvrige måtte rette ind efter den store Aalborg Kommune. En af Fru Hansens mest særprægede opfindelser var Godtgemt i Skalborg. Det var svært at finde dertil, så for sjovs skyld fandt hun på at kalde den Godtgemt. Den købte både beboerne og politikerne. Andre borgere i Aalborg Kommune er ikke helt så tilfredse med deres adresse. Det gælder blandt andet en beboer på Knepholtvej i Vadum. Beboeren var så utilfreds, at han skrev til kommunen for at få vejnavnet ændret. Svaret var, at han måtte samle underskrifter blandt de øvrige beboere med krav om navneændring. Siden har teknisk forvaltning intet hørt i sagen. Vejens navn er historisk betinget. Den er opkaldt efter gården Knepholt, som ligger på vejen. Og sådan er det faktisk med mange veje i Aalborg Kommune. Det er stedets historie, der bestemmer vejens navn. Men i nogle tilfælde nedlægger forvaltningen veto, selv om historien taler for et bestemt vejnavn. Det skete senest, da en andelsboligforening gerne ville have deres vej opkaldt efter gården Mariendal, som boligerne er udstykket fra. Men da der i forvejen er en Mariendalsvej, Mariendals Mølle og Vester Mariendals Skole i Aalborg Kommune, frygter teknisk forvaltning at der vil blive for stor navneforvirring. Derfor vil en repræsentant fra andelsboligforeningen i starten af det nye år besøge Lasse Olesen, så de i fællesskab kan finde et passende navn. Teknisk forvaltning er i det hele taget påpasselig med at foreslå vejnavne, der ligger alt for tæt op ad bestående vejnavne. Alligevel findes der nogle eksempler, såsom Indkildevej og Engkildevej, Ribevej og Nibevej. Når forvaltningen er på vagt over den slags ligheder, skyldes det blandt andet hensynet til alarmcentralen, som kan have svært ved at høre forskel på to vejnavne, der lyder næsten ens. - Da vi skulle navngive Ribevej, forhørte vi os først hos Falck, politi og brandvæsen. Men ingen af dem havde problemer med, at vi kaldte den Ribevej, forklarer Lasse Olesen. Udspillet til et nyt vejnavn kommer som regel fra teknisk forvaltning. Men hvis der er tale om en privat udstykning, tages grundejeren som regel med på råd. - Tidligere forhørte vi os ofte hos eksempelvis den lokale borgerforening, når en vej i et lille samfund skulle have navn. Men det er vi holdt op med, for det gav ofte anledning til lokalt skænderi, hvis der blev bragt to navne i forslag, siger Lasse Olesen. Mange vejnavne er skåret over bestemte temaer. Som Stjernevejskvarteret i Aalborg, komponistkvarteret i Frejlev og farvandskvarteret i Aalborg Øst. Selv boede Lasse Olesen engang på Knut Hamsunsvej i Sulsted, hvor et helt kvarters veje er opkaldt efter norske forfattere. - Sjovt nok blev jeg engang ringet op af en norsk avis, fordi der ikke er en eneste vej i Norge, der er opkaldt Knut Hamsun på grund af hans tvivlsomme forhold til nazismen. Landinspektøren kendte allerede før han fik jobbet de fleste vejnavne i Aalborg Kommune. Da han studerede, havde han et fritidsjob hos Minicab, og som taxichauffør skal man kende vejene. ellers skælder kunderne ud. Der findes utallige ubrugte temaer for nye vejnavne, og Lasse Olesen er slet ikke bekymret for, at beholdningen slipper op. Blandt de nyeste eksempler er nordjyske kunstnernavne til de nye veje i Hasseris Enge og nobelpristagere til veje i universitetskvarteret. Lasse Olesens drøm er en skønne dag at få opkaldt en eller flere veje i Aalborg Kommune efter 1960'ernes store rocknavne og deres plader. Musikken fra dengang er hans store lidenskab. - Beatlesvej er måske et nummer for pompøst. Men Lennonsvej, Hendrixvej eller Penny Lane ville da være flot. I øvrigt er der allerede en vej i Aalborg Kommune, som bærer en nuværende rocksangers navn: Bellisvej.

Forsiden