- Noget vi alle kender til

Danmarks nye familie- og forbrugerminister Lars Barfoed er stadig så ny på pinden, at han holder sine politiske visioner for sig selv

Udenfor regner det. Men det skal man vide, fordi Ministeriet for familie- og forbrugeranliggenders bolig midt i København er dækket fuldstændigt til af stilladser og afskærmningsplastik. Indenfor står de spraglede malerier på væggene godt til den røde sofa. Og til det mælkehvide elipsebord i midten af lokalet. Men en vrængen på næsen afslører, at det ikke lige er den afdæmpede nye ministers foretrukne stil. - Nej, jeg skal lige have indrettet kontoret lidt, så det passer bedre til mig, siger han. Faktisk er det hele så nyt for den konservative politiker, at ministeriets pressechef sætter sig med til bords under interviewet. Ikke for at censurere i det adspurgte, men for "at lære Lars Barfoed lidt bedre at kende", som hun formulerer det. Og han er da heller ikke en mand, der sådan uden videre udbasunerer sin første indskydelse. Måske har han lært af fortiden, hvor han ifølge politiske allierede et par gange har været lidt hurtigt på aftrækkeren. Så de håndfaste bud på, hvad han skal lave på sit nye arbejde, må vente lidt endnu. Han kan da godt skitsere de overordnede linier, men de bindende løfter bliver holdt tilbage under den tilknappede skjorte. - Jeg vil godt lige stikke en finger i jorden først. Fordi det er for tidligt at begynde at tale om konkrete lovforslag. Der skal jeg først have taget kontakt til de relevante politiske ordførere, som er knyttet til ressortområdet, inden jeg begynder at lufte visioner i pressen, siger familie- og forbrugerminister Lars Barfoed diplomatisk. Men hvad er det så for overordnede linier, du gerne vil arbejde på? - Et vigtigt tema for mig bliver at arbejde for en bedre sammenhæng og balance i danske familiers liv. Forstået på den måde, at vi skal ikke bestemme, hvordan man skal indrette sig eller leve livet, men det er jo en udfordring i vores samfund at få gjort noget ved det stress og det pres, mange familier lever med. Arbejdsliv og karriere skal hænge sammen med, at man også skal kunne have et godt familie- og fritidsliv. Og der vil jeg gerne bidrage til at skabe nogle rammer, der får det til at hænge bedre sammen. Et andet tema er, at jeg gerne vil være med sikre kvaliteten i vores børn liv. Når vi er et Familie- og forbrugerministerium, så er det jo ikke mindst børnene, der skal være i centrum. Hvordan vil du arbejde politisk med de nævnte temaer? - Der er masser af eksempler på, at de områder, vi arbejder med i ministeriet, har en stor betydning for de problemstillinger, jeg skitserede før. For eksempel en reform af samværsforhold mellem børn og skilte forældre. Vi skal finde ud af at indrette os mere fornuftigt i forhold til de mange familietyper, der er i vores samfund i dag. Det betyder meget i forhold til sammenhængen i familierne. Så er vi optagede af at indfri nogle af de valgløfter, som vi har afgivet. Blandt andet vil vi jo gerne nedsætte forældrebetalingen i daginstitutionerne. Og vi forventer at fremsætte et lovforslag i næste uge om større valgfrihed, når det gælder muligheden for at etablere private pasningstilbud, så folk kan indrette sig mere fleksibelt. Der har stort set kun været anerkendende nik i forbindelse med din udnævnelse, men enkelte har peget på, at dit kendskab til ministeriets ressortområde er yderst sparsomt. Hvad siger du til den kritik? - Jeg tror, at lige præcis det her ministerium arbejder med noget, som vi alle sammen kender til. Derunder jeg selv. Familie- og forbrugerpolitik er noget af det mest dagsnære, fordi det er problemstillinger, som alle er optagede af. Så jeg har faktisk et stort kendskab til ministeriets ressort - det har alle danskere. Og så skal man huske på, at ministre og politikere ikke nødvendigvis skal være faglige eksperter. Vi er her, fordi vi har nogle holdninger, og så er der heldigvis dygtige medarbejdere, der kan hjælpe én. Og så er det jo sådan, at når man har arbejdet med et stofområde i et stykke tid, så får man kendskab til det. I Finansrådet repræsenterede du bankerne, og i Dansk Handel & Service repræsenterede du de detailhandlende. Som minister er du nu pludselig repræsentant for de danske forbrugere. Hvordan har du det med, at billedet er vendt 180 grader? - Jamen, det er helt uproblematisk. Samtidig med, at jeg repræsenterede bankerne og detailhandelen, så har jeg jo altid selv været forbruger. Det er vi jo alle sammen. Jeg er også far til tre børn. Jeg har da også de roller, og man er jo ikke kun sit arbejdsliv. Som helt almindeligt menneske har man mange forskellige kasketter på. Så min erhvervsfortid er ikke noget problem, tværtimod vil jeg næsten sige. Det, at jeg har arbejdet med problemstillinger og interesser inden for erhvervslivet, har givet mig en indsigt i de mekanismer, der ligger mellem forbrugere og virksomheder. Når du nu har det her kendskab til mekanismerne mellem de forskellige parter, hvad er så din holdning til for eksempel det omstridte dankortgebyr? - Det vil jeg slet ikke udtale mig om, fordi det er ikke mit område, men erhvervsministerens bord. Og netop i sådan en sag, der er så kontroversiel, som dankortsagen er, så tror jeg, det er bedst at lade den relevante minister udtale sig om det. Men som minister for de danske forbrugere må du vil have en mening om det? - Jo, men det er som sagt ikke mit område, og jeg vil ikke sige mere om den sag. Du har dine fire år i Folketinget markeret dig som en meget reformivrig politiker og har flere gange talt regeringens linie midt imod. Er ministerposten en blanding af et klap på skulderen og et ønske om at få dig til at tie stille? - Det tolker jeg kun som et klap på skulderen. Jeg har jo samme grundlovssikrede som alle andre mennesker til at sige, hvad jeg vil. Men det er et stort område, som du nu skal til at sætte dig ind i, så man kunne måske godt forestille sig, at du ikke får så meget tid til at beskæftige dig med andet? - Ja, det er også rigtigt, men nu har jeg en opgave som familie- og forbrugerminister, og så er der andre i folketingsgruppen, der vil beskæftige sig med den slags ting. Men hvordan har du det så med at være en del af en regering, der tilsyneladende slet ikke har lyst til at tale om store omvæltende velfærdsreformer? - Jeg har hele tiden været med i en folketingsgruppe, der er én af de to regeringspartier, og derfor har jeg også støttet regeringen hele vejen igennem. Blandt andet, at den har nedsat en velfærdskommision, der skal komme med et bud på, hvor der skal sættes ind fremover. Fordi det er vigtigt at få vurderet, hvordan vi sikrer velfærdssamfundet bedst muligt. Jeg synes, at der nogen gange bliver skudt over målet, når man siger, at regeringen overhovedet ikke interesserer sig for velfærdsreformer. Den har dog nedsat en kommission til at kigge på det. Og det bakker jeg fuldstændigt op om, og derfor er det heller ikke noget problem for mig at være medlem af den. Mange vil jo nok spørge, hvad en mand som dig vil i et familieministerium, Socialdemokraternes Pia Gjellerup har oven i købet kaldt dig overkvalificeret til jobbet som leder for et pap-ministerium. Hvad siger du til det? - Det her ministerium er sprængfyldt med spændende problemstillinger og vanskelige arbejdsopgaver. Så jeg forstår slet ikke oppositionens kritik af min udnævnelse. Jeg synes, at det er mærkeligt at kalde ministeriet for pap, når man tænker på, hvor vigtigt et område der er tale om. Jeg synes, at det er privilegium at få lov til at arbejde med det her. Og det er spændende at få lov til at arbejde med noget, der ligger ud over det, jeg plejer. Jeg har arbejdet som finans- og arbejdsmarkedsordfører, ofte lidt hårde sider på det politiske spektrum. Men vi mennesker har jo alle sammen nogle hårde og bløde sider, og det er da dejligt få lov til at arbejde med andre sider af mig selv. Så kritikken af at sætte den hårde mand til at lede et blødt ministerium er forfejlet? - Ja, fordi alle mennesker rummer flere forskellige sider, og jeg indeholder også bløde sider. Hvis sagen om Henriette Kærs privatøkonomiske roderi ikke var kommet frem, var det nok ikke sandsynligt, at du sad her i dag. Hvordan har du det med at have overtaget jobbet på den baggrund? - Jeg adskiller fuldstændigt de ting. Jeg beklager meget, at Henriette Kær valgte at forlade ministeriet her, fordi hun meget dygtigt byggede det op og satte en masse spændende projekter i gang. Men det er én ting. Noget andet er, at pladsen altså stod tom, og en eller anden skulle overtage den, og at det blev mig, kan jeg sagtens glæde mig over. Men ville det her ministerium have været dit eget førstevalg? - Der er ikke noget ministerium, som jeg har gået og tænkt på som mit yndlings, hvis jeg en dag skulle være minister. Men jeg er glad for det her fordi, det giver mig en mulighed for at arbejde med noget, der kan give kvalitet i familiernes og børnenes liv. Det er meget givende, synes jeg. Din forgænger repræsenterede - i hvert fald indtil for nylig - ærkekonservative familiedyder. Du har en fornem, men ikke særlig familievenlig erhvervskarriere bag dig, du er mand, og du er fraskilt. Hvor godt rustet føler du dig til at varetage danske familiers interesser? - Jeg har været forbruger altid, jeg er far til tre børn, og jeg har en familie og har altså masser af erfaringer, hvad det angår. Så jeg føler ikke, at jeg skulle være dårligere rustet end andre til at varetage funktionen her. Hvad med din egen familie. Hvad siger de til, at du skal til at være familieminister? - Mine børn synes, at det er fantastisk spændende, og de går meget op i, at deres far skal til at være minister. Jeg har slet ikke hørt nogen negative reaktioner fra deres side, og det giver også dem indblik i en ny verden, ligesom det giver os en mulighed for ved middagsbordet at diskutere temaer, som handler om os som familie. Med ministerposten, hvor langt er du så fra at have nået dine politiske karriereambitioner? - Du kan tro det eller lade være, men jeg er aldrig gået ind i politik for at blive minister. Det er så få, der får den mulighed, så det skal ikke være incitamentet. Man skal gå ind i politik for at blive folketingspolitiker. Det var det, jeg gerne ville. Jeg holder meget af arbejdet og miljøet på Christiansborg, og det er så bare en fjer i hatten at få lov til at blive minister i en periode. Selvfølgelig kan man som politiker næsten ikke nå mere end at blive minister. Men nu er der en tendens til - og det gælder både for politik og for erhvervslivet - at folk altid taler om, at der kun er én vej, og det er op af. Men det et også muligt at gå til siden. Hvis man for eksempel har et ordførerskab i Folketinget, så kunne det måske være interessant at prøve et andet ordførerskab, og hvis man er minister, kunne det måske være interessant at prøve kræfter med et andet ministerium. Så det er ikke altid kun et spørgsmål om at nå mere, men i lige så høj grad et spørgsmål om at nå noget andet. Da jeg sprang fra jobbet som direktør i Finansrådet og blev politiker, var det jo ikke for at nå mere, men for at prøve noget andet. Men hvorfor lige politik? - Det var noget, der satte sig i blodet, da jeg var 16-17 år og blev interesseret i samfundsforhold. Så jeg meldte mig ind i Konservativ Ungdom, og der satte den der politiske bacille sig fast. Og lige siden har det siddet i mit baghoved, at det en dag kunne være spændende at få lov til at sidde i Folketinget. At få lov til at være med til træffe beslutningerne. Den tidligere partiformand Poul Andreasen har peget på dig som et oplagt lederemne for de konservative. Hvor i det politiske system befinder du dig om fem år? - Muligvis er jeg familie- og forbrugerminister. Det er ikke til at sige. Hvis der var nogen, der havde sagt til mig i torsdags (dagen før statsministeren præsenterede sin nye regering; red.), at jeg i dag ville sidde her, så havde jeg jo ikke troet på dem. Man kan ikke forudsige noget i politik. Men du havde en drøm om at blive folketingspolitiker. Nu er du minister. Har du flere politiske drømme? - Jeg sidder centralt placeret i det politiske liv, og min drøm eller ambition er vel at udfylde pladsen så godt så muligt. Og at finde balancen mellem det og de andre ting, jeg også gerne vil. At være sammen med mine børn og mine venner. At have tid til at løbe en tur i skoven eller spille tennis eller hvad ved jeg. Det er min drøm.