Nogle betragtninger over kirkeøkonomi

MENIGHEDSHUS:Som de fleste bekendt, er der i Terndrup opstået modstand mod, at man har planer om at bygge et menighedshus ved Terndrup Kirke. Modstanderne er anført af blandt andre borgmester Børge Olsen og byrådsmedlem L. Bøgeholt-Laursen. Som argument mod at bygge menighedshuset har de to nævnte byrådsmedlemmer blandt andet nævnt kommunens stramme økonomi! Det bekymrer os, at man har to så fremtrædende byrådsmedlemmer, der ikke ved, at byrådets og menighedsrådets penge er totalt adskilte. Forretningsgangen er den, at kommunen meddeler provstiudvalget, hvor stort skattegrundlag man forventer at have i kommunen. Provstiudvalget meddeler kommunen, hvor mange penge alle kommunens kirkekasser skal bruge sammenlagt. Herefter beregner kommunen kirkeskatteprocenten og opkræver kirkeskatten sammen med de øvrige skatter. Kommunen fordeler hver måned beløb til de enkelte kirkekasser efter provstiudvalgets ordre. De penge, der ikke umiddelbart er brug for, bliver liggende i kommunekassen, indtil kirkerne har brug for dem. Det der nu er gået galt i Skørping Kommune er, at udskrivningsgrundlaget ikke er blevet så stort som først antaget. Dermed får man færre penge ind i kirkeskat end beregnet, og dermed bliver der ikke nogen penge til understøtning af kommunens kassebeholdning. Den høje kirkeskat i Skørping Kommune skyldes, at vi har 13 kirker, der skal vedligeholdes, foruden kirkegårde, der skal renholdes, orgler, der skal repareres, organister, kirkesangere og andet personale, der skal aflønnes og såmænd formænd, kirkeværger og kirkekasserere, der skal have et vederlag for det arbejde, de udfører. Det er her, man skal finde løsningen til en lavere kirkeskatteprocent. Vi kender ikke løsningen. Hvis man bygger et menighedshus i Terndrup til 3,9 mio. kr. excl. moms, hvor man må huske, at man sparer andre udgifter, vil det aldrig mærkes på kirkeskatten, idet byggeriet først sættes i gang, når økonomien tillader det.