Nok at kritisere i politik

Thure Barsøe-Carnfeldt synes, at folkekirken skulle effektiviseres til folkekirkens nødlidende kasse. Det er vist ingen god idé, men for, der ikke har lyst til at sætte deres ben der, kommer der sikkert ikke alligevel, og så vil det jo bare økonomisk gå ud over de pensionister, der er glad for at komme i kirken og finde den trøst og glæde, som man med alderen trænger mere og mere til, hvis man ikke bare vil smuldre op i tristhed og stirre dumt på alle de skavanker, som ingen læge kan gøre noget ved. Danmark har at flere årsager en alt for dyr, offentlig administration, skriver Barsøe-Carnfeldt. Hvad med vores u-landspolitik, er der ikke også en dyr, offentlig administration? Og vores indvandrerpolitik i et land, hvor der ikke er arbejde nok til egne borgere? Og hvad med de dyre uddannelse til alle børn, der heller ikke efter en lang og dyr uddannelse kan finde arbejde? Der er sandelig nok at kritisere i politik. Johanne Larsen Bakkelygade 32, Nørresundby