Fjerritslev

Nok en containerbrand i Fjerritslev

Papcontainer ved bowlingcenter brød i brand - politi undersøgte gerningssted med hundepatruljer

Både beredskab og politi var hurtigt til stede ved containerbranden i Fjerritslev. Foto: Jan Pedersen
Både beredskab og politi var hurtigt til stede ved containerbranden i Fjerritslev. Foto: Jan Pedersen

Opdateret 28. september 2017 kl. 14:23

FJERRITSLEV: Fredag aften var den gal igen i Fjerritslev.

En container, der stod nær Han Herreds Bowlingcenter på Håndværkervej i Fjerritslev brød i brand og udbrændte næsten helt, fortæller indsatsleder Evald Ulstrup fra Nordjyllands Beredskab i Jammerbugt Kommune.

Han tør ikke sige om branden er påsat, men konstaterer, at alle jo kan gætte - i betragtning af, at der de seneste uger har været mere end et dusin påsatte brande i og omrking Fjerritslev.

- Vi fik en anmeldelse klokken 18.50 fra nogle forbipasserende ved bowlingcenteret. Herfra kunne gæsterne også se branden. De forsøgte at slukke ilden med en vand fra en slange, og vi kom så hurtigt til stedet og kunne nemt gøre arbejdet færdigt, hvorefter vi hældte skum over containeren, forklarer Evald Ulstrup.

Hos Nordjyllands Politi oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen, at politiet hurtigt havde en patrulje til stede og også fik dirigeret en hundepatrulje til brandstedet.

- Vi betragter som udgangspunkt branden som påsat, men vi har ikke mere end som så at gå efter. Men hvorfor skulle en papcontainer bare sådan lige bryde i brand. Vi ser meget alvorligt på de her brandsager fra Fjerritslev, og vi forsøger i det hele taget at være meget tilstede for også at forsøge at være tryghedsskabende, fortæller vagtchefen.

Hundepatruljerne afsøgte området omkring brandstedet, men politiet har ikke fundet konkrete spor at gå efter.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden