Aalborg

Nok et Aalborg-nederlag

Erritsø - Aalborg18-10 (8-0) Rugby, Superligaen ERRITSØ: Det blev ikke til den pletvask, som Aalborg Rugby Klub havde håbet på ovenpå sæsonstartens kæmpenederlag til Lindø i rugbyens Superliga. Tværtimod kom der nok en plet på Aalborgs rekordliste, da Erritsø i weekenden vandt 18-10 over aalborgenserne. - Det var absolut en tæt kamp, men vi var igen for langsomme startere, og det betød, at vi var bagud 8-0, inden vi for alvor kom igang, fortæller en af holdets profiler Andy Nielsen. Han mener fortsat, at aalborgenserne på papiret har klassen til medaljer, men så længe det ikke vises på banerne, så hjælper det ikke. - Men vi spillede faktisk lige op med dem i anden halvleg, så vi kan godt, mener han. Michael Larsen og Michael Christensen sørgede hver for fem point til Aalborg. Og målscorer Larsen og Claus Christensen var alene om at holde niveau kampen igennem. Resten af holdet leverede samlet set en indsats på det jævne. I en anden kamp i Superligaen vandt aalborgensernes overmænd fra første kamp Lindø overraskende 19-17 over sidste års danske mestre Frederiksberg.Jens