Nonfirmation stadig stemplet som rebelsk FOLKELIG: Skolebestyrelser kasserer folderne, så eleverne ikke får tilbudt alternativet til konfirmation. Alligevel bliver et kuld teenagere hvert år nonfirmeret i Aalborg

Midt i den gamle sognerådssal på Aalborg Rådhus møder et nyt dusin jyske teenagere og deres familie hvert år op for at fejre rejsen fra barn til ung. Der holdes et par taler og synges et par sange. Fra at starte som et arbejder-oprør mod borgerskabet først i 1900-tallet, afholdes nonfirmationen i dag af børne- og ungdomsorganisationen DUI-Leg og Virke. - Alt for få unge tager stilling til deres konfirmation. Mange løber bare med vinden. Når vi har valgt at holde nonfirmation, er det fordi vi synes, det er superstærkt, når unge tager stilling til tingene. Puberteten er en alder, hvor man er meget sårbar, og hvor det er enormt svært at træffe et afvigende valg, og derfor vil vi gerne give et skulderklap, siger Helle Christensen, formand for DUI-Leg og Virke i Aalborg. Men nonfirmationen har ikke lyserøde levevilkår i Danmark. Da DUI-Leg og Virke i 1992 sendte et brev ud til alle landets kommuner med opfordring til at få den gamle tradition på fode igen, svarede kun syv borgmestre tilbage. Seks borgmestre var imod. Én syntes, det var en god idé, men ville ikke stå for at afholde det. DUI-Leg og Virke i Aalborg må ikke dele folderne om nonfirmationen ud til eleverne, men kun sende dem til skolebestyrelserne. Og her bliver de smidt ud, mener Helle Christensen. Ifølge hende deler kun Tårnhøjskolen som den eneste skole i Aalborg Kommune folderne ud til eleverne. Helle Christensen forstår slet ikke modviljen: - Nonfirmation er en ikke-rituel handling, og det er ikke nogen udfordring af den kirkelige konfirmation. De unge skal nemlig først have tilbuddet, når de har taget stilling til, om de vil konfirmeres eller ej. Det kan føles tomt, når alle ens kammerater skal feste, men så giver nonfirmationen nej-sigeren det tilbud, at der også sker et eller andet for ham eller hende, siger Helle Christensen.