Aalborg

Nonne fortæller i højskole

VESTBYEN:Den 70 årige danske nonne, Søster Abraham, besøger den 24. januar Vestbyens Kirkehøjskole. Søster Abraham, der også hedder Kirsten Stoffregen Pedersen, holder foredrag om sit liv som nonne i Jerusalem. Kirsten Stoffregen valgte som ung at træde ind i den katolske orden Birgittinersøstrene, og da hun senere kom til Jerusalem, fik hun kontakt med Benediktinerordenen, som gav hende ordensnavnet Søster Abraham. Siden har hun boet på Oliebjerget i Jerusalem og viet sit liv til at arbejde for fredelig sameksistens mellem jøder, kristne og muslimer. Foredrag starter kl. 14.30 i Vor Frelsers Kirkes menighedssal.