EMNER

Nordea får bøde

Nordea har modtaget en bøde på 100.000 kr. for sagen omkring en analyse på Pandora, der ikke klart nok anviste, at Nordea selv var indirekte ejer af Pandora-aktier.

- Nordea tager bøden til efterretning. Banken vil som tidligere meddelt tilpasse sig Finanstilsynets nye praksis ved fremtidige børsintroduktioner. Bankens eventuelle direkte eller indirekte ejerskab vil således fremgå ikke bare af prospekt og øvrig kundeinformation som i den konkrete sag, men også i selve investeringsanalysen, skriver Nordea i en kommentar. Finanstilsynet politianmeldte 16. august Nordea Bank Danmark for ikke at have oplyst om selskabets finansielle interesser i Pandora i forbindelse med fremlæggelsen af en investeringsanalyse om smykkevirksomheden. - Set i lyset af at Nordea havde en betydelig finansiel interesse i Pandora via deres indirekte ejerskab, at de effektive informationsbarrierer var brudt, og at Nordea Corporate Finance, der havde analysen til gennemgang, havde en viden om dette ejerskab, er det Finanstilsynets vurdering, at den generelle disclaimer ikke i tilstrækkelig grad lever op til bekendtgørelsens krav om at oplyse om betydelige finansielle interesser, skrev Finanstilsynet.Ritzau Finans