Nordea indleder eksklusivforhandlinger med IBM

27. maj 2003 08:00

KØBENHAVN: Den pannordiske finanskoncern Nordea har indledt eksklusivforhandlinger med IT-giganten IBM om dannelse af et partnerskab om IT-produktionsydelser og afslutning af Nordeas sammenlægningsproces. Det oplyser Nordea mandag. Nordea ønsker at fremskynde sammenlægningen af IT-strukturen og samtid gøre IT-produktionsomkostninger variable. Det skal ske gennem et separat joint venture med IBM, og løsningen er baseret på IBM's "e-business on demand", som giver Nordea bedre mulighed for at overvåge og styre it-forbruget ved at afstemme it-kapaciteten med det forretningsmæssige behov. Efter planen skal forhandlingerne afsluttes og partnerskabet indledes i 3. kvartal 2003. RB-Børsen

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...