EMNER

Nordeapenge til foreningslivet

På billedet ses fra venstre bankrådsformand Bent Hjort Knudsen, Carsten Rimmen, Anne Johansen, Bo Jacobsen, Jimmi Petersen turistforeningen, Knud Skovfoged Andersen og filialdirektør Erik Ernst. foto: m-line

På billedet ses fra venstre bankrådsformand Bent Hjort Knudsen, Carsten Rimmen, Anne Johansen, Bo Jacobsen, Jimmi Petersen turistforeningen, Knud Skovfoged Andersen og filialdirektør Erik Ernst. foto: m-line

LØGSTØR:Der blev delt 35.000 kr. ud, da Nordea onsdag aften holdt årsmøde i Løgstør Hallen. Bankrådet gav pengene til fire forskellige vesthimmerlandske foreninger. Pengene stammer fra Nordea Danmark Fonden. Anne Katrine Johansen fik på vegne af Løgstør Håndboldklub 10.000 kroner til en harpiksrenser, mens Carsten Rimmen fra Løgstør Idrætsforening fik 10.000 kroner, der er skal bruges til nye mål. Knud Erik Skovfoged Andersen fra Farstrups lokalhistoriske forening fik 5000 kroner til et EDB-anlæg, mens Løgstør Turistforening sammen med Kulturelt Samråd fik 10.000 kroner til en transportabel publikumstribune. Disse penge blev overrakt formanden for Kulturelt Samråd, Bo Jacobsen, samt formanden for turistforeningen, Jimmi Petersen. Tankerne til den transportable tribune opstod, da en flok entertainere i sommer gæstede Løgstør med deres egen hjemmelavede tribune, der kunne foldes sammen og være i en bil. Den publikumstribune som turistforeningen og Kulturelt Samråd sammen har købt får plads til 100 tilskuere. Tribunen kan lejes af andre foreninger, der vil afholde et kulturelt arrangement.