Turisme

Nordenfjords i ny elektronisk form

Magasinet "Nordenfjords" opstår igen i ny form, hvor det trykte og elektroniske medie bliver blandet sammen. Det nye projekt vil således bestå af et magasin, en internetprotal og en sms-tjeneste. Pandrup Grafisk vil fortsat stå for udgivelsen af det trykte medie, mens Mobital vil levere sms-tjenesterne og Marticco står for internetportalen. Ideen er, at nå ud til både lokale og turister i området. F.eks. skal en tysk familie, der er på ferie i det nordjyske, kunne tilmelde sig en sms-tjeneste og på den måde få information om det område, de befinder sig i. Nordenfjords skal også give et bedre overblik over campingpladser, hvor internetteportalen vil indeholde en komplet liste over pladserne, så man ikke behøver at kende internetaddressen på forhånd. Derudover vil alle firmaer, der annoncere på internetsiden automatisk være en del af det trykte medie. Henrik Lauritsen fra Pandrup Grafisk mener, at det nye projekt er et forsøg på at følge med tidens trend, og har store forventninger til det. Magasinet Nordenfjords vil i første omgang udkomme fire gange om året, fortæller Henrik Lauritsen. Drøfter fusion Onsdag aften er der ekstraordinær generalforsamling i Purkær Vandværk. Det foregår på Pandrup Kro, og der er kun ét punkt på dagsordenen, nemlig en eventuel sammenlægning med Pandrup Vandværk.