Nordisk-baltisk mesterskab for heste og ryttere

Lørdag 22. september afvikler Vrensted og Omegns Rideklub Vesterhavsridtet og Nordisk-Baltisk Mesterskab i distanceridning.ARKIVFOTO: BENTE PODER

Lørdag 22. september afvikler Vrensted og Omegns Rideklub Vesterhavsridtet og Nordisk-Baltisk Mesterskab i distanceridning.ARKIVFOTO: BENTE PODER

LØKKEN:Vrensted og Omegns Rideklub (VROR) er i den kommende weekend vært for det årlige Vesterhavsridt og Nordisk-Baltisk Mesterskab i distanceridning. I alt er 120 ryttere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Estland og Tyskland tilmeldt stævnet, der også byder på klasser for ekvipager på lavere niveau. Foruden mesterskabsklassen på 124 km og der er også en young rider-klasse over samme distance. Desuden er der følgende distancer at ride på: 86 km, 65 km (for young riders), 62 km, 45 km og 25 km. De første ryttere og heste sendes af sted fra rideklubben ved Vrenstedvej kl. 6 lørdag morgen, og derefter går det slag i slag hele formiddagen. - Distanceridning er en sport for skovtursryttere, i hvert fald så længe man holder sig under 50 km. Kommer man derover kræver det flere års træning, da det kræver at man bygger hestens ben med sener og muskler op, og konditionen skal også være tip-top, fortæller Kirsten Bundgaard fra distanceudvalget i VROR. - Jo hurtigere/længere man rider, jo hårdere er det, men det er vigtigt at pointere, at distanceridning ikke er væddeløb, understreger Kirsten Bundgaard. Alle ryttere på de længere distancer har hjælpere med, der møder dem ude på ruten med mad og drikke til både hest og rytter. Distancesporten lægger stor vægt på hestens trivsel og derfor er der kontrol med at hestene ikke bliver overbelastet undervejs. Der er dyrlægekontrol før start og efter mål, og desuden er der i længere klasser mellem en og fire dyrlægekontroller undervejs. Det er dyrlægens opgave at vurdere om hesten er ¿fit for fight¿ til at fortsætte, eller om den må stoppes, og dyrlægens afgørelse er totalt indiskutabel. VROR samarbejder med Hestens Værn, der i løbet af stævnet vil uddele to plaketter for godt ¿horsemanship.¿ Alle er velkomne til at komme og se hvad der sker ved ridecentret i løbet af dagen, og ved Fårup Sommerlands P-plads, hvor der er dyrlægetjek for de lange distancer. Her er der dog mest aktivitet om formiddagen. Der er gratis adgang begge steder.