Nordisk dag gav stort rykind

Der var et stort rykind af mennesker fra det meste af Skandinavien, da der var Nordisk Dag på Trekanten.

Det fællesnordiske kagebord på Trekanten er altid et tilløbstykke på Nordisk Dag. Her er det kvinder og børn først. 
Foto: Frederik Alken
Det fællesnordiske kagebord på Trekanten er altid et tilløbstykke på Nordisk Dag. Her er det kvinder og børn først. Foto: Frederik Alken

En del var herboende Islændinge , men selvom det var Island, det hele handlede om, var der også mange andre. Dagens program var rigt og varieret med foredrag om de islandske vulkaner og dejlig korsang, men der var også det helt store kagebord med kager fra hele Norden. Det måtte administreres ganske nøje, så både børnene, kvinderne, og alle de andre fik en chance for at komme til fadet. Til den spiselige afdeling må også regnes den islandske specialitet, tørfisk. Her fik Peter Anker, formand for Boligforeningen Himmerland, smagt på varerne, dog uden at blive helt overbevist om fortræffelighederne ved sunde, tørrede fiskesnacks. Det var Karen Jensen fra Foreningen Norden helt uenig i: - Det er dejlig at smage tørfisk igen. Sidste gang jeg smagte det, var jeg 16 år. Dengang kunne man trække det i automaterne i Kristianssand, hvor jeg kommer fra, fortæller hun. Fisken blev i øvrigt faldbudt af Remy Jonsson, anden generation i Torimport i Tornby, der leverer tørfisk til det ganske land. Kort sagt en dejlig Nordisk Dag, og selvom opvasken blev enorm, er der nok ingen tvivl om, at det bliver Nordisk Dag på Trekanten igen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden