Nordisk filmpris i København

Nordisk Råds Filmpris bliver i år uddelt af den engelske skuespiller Helen Mirren, der sammen med de øvrige jurymedlemmer skal kåre vinderen den 17. oktober i København.

Lars Borberg
Helen Mirren skal kåre vinderen af Nordisk Råds filmpris i København i oktober.
Film 18. september 2011 06:00

Samme dag medvirker hun ved et offentligt arrangement i Grand Teatret, hvor hun mødes med årets prisvinder i en samtale om film, oplyser Filminstituttet. Nordisk Råds Filmpris, der ledsages af 350.000 kr, gives til instruktør, manuskriptforfatter og producent. De seneste to år er prisen gået til Danmark. I 2009 vandt Lars von Triers "Antichrist" og sidste år Thomas Vinterbergs "Submarino". De fem film, som i år kandiderer til prisen, er: Danmark: "Sandheden om Mænd", Nikolaj Arcel Finland: "Hyvä poika" (Den gode søn), Zaida Bergroth Island: "Brim" (Understrøm), Árni Ólafur Ásgeirsson Norge: "Oslo, 31. august", Joachim Trier Sverige: "Svinalängorna" (Beyond), Pernilla August Ved en Nordisk Filmfestival i Grand Teatret i København i dagene 28. oktober - 2. november kan man se de fem nominerede film samt møde folkene bag dem.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...