Norge

Nordisk kendskab til mærker

En ny skandinavisk undersøgelse fra analyseinstituttet Zapera viser, at forbrugerne i Danmark, Norge og Sverige har meget forskelligt kendskab til fødevaremærker. I Danmark er det mest kendte mærke Ø-mærket, som syv ud af ti kender. Det næstmest kendte mærke er Max Havelaar/Fair Trade, som hver fjerde ved hvad står for. I Sverige er det mest kendte mærke Nøglehulsmærket, efterfulgt af KRAV. I Norge hedder det mest kendte mærke Debio, efterfulgt af Max Havelaar/Fair Trade. Når vi køber ind, er vi mest optagede af fedtindholdet i fødevarerne, mens svenskerne ser efter sukker og nordmændene salt og fedt. Kilde: Zapera og Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri