Litteratur

Nordisk mytologi på geniale vers

Vagn Lundbye

Vagn Lundbye

GENDIGTNINGER Vagn Lundbye: ¿Det nordiske testamente¿ # # # # # ¤ EFter en historieløs periode i dansk kultur er interessen for det, Johannes V. Jensen kaldte ¿dit væsens rod¿ tilbage. Vi har fået diverse kanoner, som skal være med til at sikre den danske kulturarv, og nu foreligger så et kæmpeværk af Vagn Lundbye, der gennem de sidste fem år har arbejdet på en versificeret gendigtning af fortællingerne om de nordiske guder og helte. De spænder fra den tidlige mytedigtning frem til den spirende kristendom. Han siger det selv direkte i sit forord: ¿Det egentlige formål med ¿Det nordiske testamente¿ har været at give nordiske læsere i almindelighed og danskere i særdeleshed en gammel og kostelig arv videre i en ny gendigtning.¿ At have en form at støtte sig til er en god ting, og Lundbye har som pejlemærke valgt at skrive på samme versemål, som er anvendt i heltedigtet ¿Bjovulf¿, dvs. sekslinjede strofer, hvor hvert vers har fire trykstærke stavelser og to bogstavrim, ordet bogstavrim bredt defineret. De tre bind bærer titlerne ¿Gudernes gang på Jorden¿, ¿Harniskklædte kæmper¿ og ¿Mellem høje Odin og hvide Krist¿. Det første bind indledes med ¿Skabelsen¿ og følges op af ¿Vølvens spådom¿ og ¿Den Højes Tale¿. Lad et eksempel fra ¿Den Højes Tale¿ illustrere det talesprogsnære sprogleje, Lundbye har valgt, og i en tid, hvor der er fokus på fedme, kan Odins ord vel komme på tale: Fyldebøtten æder dumt, han tygger sig syg og tyk og grim. Grinet om ham det gælder hans vom. Stude ved, når græs skal slippes, mens ædedolke æder alt og glemmer mavens mål og vægt. Der er også afsnit om Tor og om Loke og om deres bedrifter hver for sig og sammen. Det er de gammelkendte historier, her fortalt med en stille humor i beskrivelsen af de voldsomme bedrifter og af Tors naivitet og Lokes durkdrevne snedighed. Det er herlige krøniker at få genopfrisket. Det andet bind, ¿Harniskklædte kæmper¿, indledes med digtet om den berejste skjald Widsith, der bl.a. på sine rejser har lært, ¿at folk holdt mest af milde helte¿. Herefter følger det store heltedigt i 25 sange om ¿Bjovulf¿. Bindet rundes af med de vidunderlige, men også tragiske fortællinger om Rolf Krake og hans kæmper og med ¿Bjarkemål¿, dvs. ¿Bjarkesamtalerne¿. Det er et par kvad, der nok kan opfattes som udtryk for datidens heroiske menneskeopfattelse og livssyn med deres idealiserede krigerskikkelser. Det sidste bind indeholder ¿Vølsungesagaen¿ og ¿Regnar Lodbrogs Saga¿ med den herlige fortælling om Kraka, der skulle komme til Regnar ikke klædt, ikke udklædt, ikke sulten, ikke mæt, ikke ene og ikke i følge med folk. Men han endte sine dage blandt slanger og kvad da de berømte ord: Grynte ville alle mine grise, om de kendte galtens stygge kår. Bindet indeholder også den erotisk saftige vise om det rejste hestelem Vølse, som husets kone trøster sig med. Det afsluttes med det ret ukendte digt om ¿Slaget ved Maldon¿. Hvert bind er forsynet med en højst anvendelig ordliste og forklaringer omkring tekstforholdene. Esben Hanefelt Kristensen har leveret en række fortællende og farvestærke, brillante illustrationer, der meddigtende knytter sig de enkelte kvad. Vagn Lundbyes gendigtning vidner om teknisk færdighed og alsidighed og frem for alt om det fornødne overblik. Det er stort og tungt stof, men det er fortalt i et nutidigt sprog med anvendelse af tidens gloser, og syntaksen er ordret. Lundbye er loyal over for teksterne og deres budskab, og man mærker i hele hans gendigtning en utrættelig og glødende begejstring for det stof, han behandler. Der er ganske enkelt tale om en stærkt funderet kunstners geniale variationer over en lang række folkelige temaer. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk: [ Vagn Lundbye: ¿Det nordiske testamente¿, I-III 3 60 sider, 336 sider, 374 sider, 799 kr. Aschehoug Udkommer i dag.