Hirtshals

Nordisk Sejlads fra Hirtshals er aflyst

For stor konkurrence fra Tall Ship Race, som starter 4. juli fra Aarhus

Nordisk Sejlads skulle i år starte i Hirtshals, men sejladsen er aflyst. Arkivfoto: Kurt Bering

Nordisk Sejlads skulle i år starte i Hirtshals, men sejladsen er aflyst. Arkivfoto: Kurt Bering

HIRTSHALS:Arrangørerne bag den årligt tilbagevendende kapsejlads Nordisk Sejlads” har valgt at aflyse eventen i 2013. Det går ud over Hirtshals, som skulle være en af tre deltagende nordiske havne, og desuden var udset til at være starthavn.

- Det er med stor beklagelse at vi har modtaget beskeden om aflysningen, fortæller turistchef Laila Zielke, Hirtshals.

Årsagen til aflysningen er, at Nordisk Sejlads tidsmæssigt falder sammen med en anden stor sejlads Tall Ship Race, som starter fra Aarhus 4. juli.

Mange af de træskibe, som sædvanligvis deltager i Nordisk Sejlads har i år meldt sig til den anden kapsejlads.

- Det er ærgerligt, for vi var i fuld gang med den lokale planlægning af eventen, som uden tvivl ville blive en stor oplevelse og trække mange mennesker til byen, men vi håber at kunne få Nordisk Sejlads til Hirtshals på et senere tidspunkt, siger turistchefen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst