Nordjyde bag ulovlig streaming af tv-kanaler

Betinget fængselsstraf og stort erstatningskrav til ung mand for at dele tv-kanaler med andre på nettet

Den globale streamingtjeneste Popcorn Time, som viser gratis film uden om den betalende branche, er på kort tid er blevet mere populær end betalingskanalen Netflix i både Holland og Sverige. Arkivfoto <i>Scanpix Denmark</i>

Den globale streamingtjeneste Popcorn Time, som viser gratis film uden om den betalende branche, er på kort tid er blevet mere populær end betalingskanalen Netflix i både Holland og Sverige. Arkivfoto Scanpix Denmark

AALBORG:En nordjysk mand midt i 20’erne har streamet omkring 80 tv-kanaler og lagt dem på hjemmesiden whargarbl.dk, så alle helt gratis kunne se betalingskanaler som TV3, Eurosport, Cartoon Network og Viasat.

Det er ulovligt. Derfor har nordjyden ved Retten i Aalborg fået en dom på 60 dages betinget fængsel. Derudover skal manden betale en erstatning på 100.000 kroner til de forurettede tv-selskaber.

Det var tv-selskabet Viasat og STOP, der repræsenterer TV2 A/S, C More Entertainment AB og SBS Discovery, som oprindeligt anmeldte sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

Alvorlig kriminalitet

Ulovlig streaming af tv-kanaler på private hjemmesider er ifølge Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet et voksende problem.

- Ulovlig streaming af ophavsretligt beskyttet materiale er et stigende problem, som vi har fokus på. Vi ser i den forbindelse både mindre streamingtjenester som Whargarbl, der opstår i forskellige internet-fora, og de helt store streamingtjenester som Popcorn Time. Sagen mod Whargarbl viser, at anklagemyndigheden og domstolene betragter ulovlig streaming som alvorlig kriminalitet, der kan koste udbyderne en frihedsstraf, siger vicestatsadvokat i SØIK Per Fiig til anklagemyndigheden.dk.

Sagen i Aalborg blev behandlet som en tilståelsessag. Tiltalte erkendte, at han havde gjort det og forklarede i retten, at han gjorde det, ”fordi han kunne”.

Tjente ingen penge

- Han havde en teknisk baggrund og var i gang med en datarelateret uddannelse. Så han gjorde det, fordi det teknisk set kunne lade sig gøre, siger senioranklager Dorte Frandsen til nordjyske.

- Han tjente heller ikke noget på det, tilføjer Dorte Frandsen.

Det var også årsagen til, at anklageren ikke gik efter en højere straf end 60 dages betinget fængsel. En anden formildende omstændighed var, at den ulovlige streaming kun var stået på i to måneder.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.