Nordjyde blev årets kører

Marco Sørensen vandt motorsportens fornemste pris i Danmark

Søren Olsson
Nordjyske Marco Sørensen fik onsdag aften prisen som årets Bilsportskører. Arkivfoto
Motorsport 7. februar 2013 07:11

KØBENHAVN: Den nordjyske racerkårer Marco Sørensen blev onsdag aften hædret med den største pris indenfor dansk motorsport, da han blev kåret som Årets Bilsportskører ved Dansk Motorsport Award.

Marco Sørensen får prisen som følge af en imponerende debutsæson i Formel Renault 3,5, der er en af de største rugekasser til sportens bedste klasse, Formel 1.

I debutåret opnåede Marco Sørensen en sejr, to yderligere podieplaceringer, og det rakte til en samlet sjetteplads. Desuden måtte han to gange udgå af løb i en sikker føringsposition på grund af mekaniske problemer.

Alligevel var han alt så i stand til opnå en topplacering i et felt af kørere, der i følge eksperter har været det stærkeste udenfor Formel1 i denne sæson.

Årets Bilsportskører er blevet uddelt siden 1994, og den blev overrakt af nordjyske Tom Kristensen. Den ottedobbelte Le Mans-vinder har selv vundet prisen seks gange.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...