Nordjyde blev spidskandidat

Christina Egelund er klar til Europaparlamentet

Arkivfoto <i>Pressefotograf Claus Søndberg</i>

Arkivfoto Pressefotograf Claus Søndberg

NORDJYLLAND:36-årige Christina Egelund fra Aalborg er valgt til spidskandidat for Liberal Alliance ved det kommende valg til Europaparlamentet. Det oplyser Liberal Alliance i en pressemeddelelse.

Christina Egelund driver til dagligt Jambo Feriepark, og hun er også medlem af Visit Denmarks bestyrelse.

- Jeg er i første omgang rigtig glad for at være blevet spurgt, og jeg går til opgaven med lige dele begejstring og ydmyghed, siger Christina Egelund.

Opbakning fra familien

Selvom erhvervskvinden i forvejen har mange opgaver, ser hun frem til at blive valgt til parlamentet i Bruxelles.

- Jeg har en fantastisk opbakning fra min familien, og der er ikke nogen, der er uundværlig, så det skal vi nok får til at passe, siger Christina Egelund.

Christina Egelund bor i Aalborg sammen med sin franske kæreste, men hun har tidligere været bosat i Quèbec og Paris.

Samtlige partier har nu udpeget deres spidskandidater, der søndag 25. maj skal kæmpe om 13 danske pladser i EU-Parlamentet.

De øvrige spidskandidater er som følger. Socialdemokraterne: Jeppe Kofod, SF: Margrete Auken, Venstre: Ulla Tørnæs, Det Konservative Folkeparti: Bendt Bendtsen, Liberal Alliance: Christina Egelund, Det Radikale Venstre: Morten Helveg Petersen, Dansk Folkeparti: Morten Messerschmidt, Folkebevægelsen mod EU: Rina Ronja Kari.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.