Politi

Nordjyde dyrkede hashplanter i forhaven

Sagen tog en uventet drejning, da Nordjyllands Politi ville aflevere tabt nummerplade til ejermanden

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

VENDSYSSEL:Egentlig ville en patrulje fra Nordjyllands Politi blot aflevere en tabt nummerplade til rette ejermand.

Men sagen tog en uventet drejning, da betjentene mødte op hos vedkommende, der bor i Vittrup nordøst for Løkken.

Det var onsdag eftermiddag, hvor betjentene kunne konstatere, at 21 friske hashplanter groede nok så fint i forhaven.

De blev konfiskeret, oplyser politiet i sin døgnrapport. Samtidigt blev boligen ransaget, og her blev der fundet hash- og frømix samt tørre hashplanterester.

De blev også beslaglagt, men beboeren i huset fik da sin nummerplade tilbage.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst