Nordjyde femmer ved Ungdoms-OL
Benjamin Lobo Vedel med flot præstation
NANJING: Den nordjyske løber Benjamin Lobo Vedel kan være med en tilfreds med sin indsats ved Ungdoms-OL, hvor han tidligt lørdag morgen løb A-finale på 400 meter.
Som en af blot to europæere var det lykkedes for den unge nordjyde fra Aalborg Atletik & Motion at komme blandt de bedste otte løbere, og han endte på en flot femteplads i tiden 47.29, hvilket blot var to hundrededele af et sekund langsommere end den tid, han havde løbet i kvalifikationsheatet.
- Det var virkeligt varmt, men jeg synes egentlig, det gik meget godt. Jeg følte ikke, der var mere i mig til sidst, og jeg er godt tilfreds med en femteplads, siger Benjamin Lobo Vedel.
GUldet gik ikke overraskende til den jamaicanske løber Martin Manley, der henviste Botswanas Karabo Sibanda til andenpladsen, mens Henri Delauze fra Bahamas fik bronzemedaljen,
Nordjyden tid var 38 hundrededele fra en medaljeplads, og Benjamin Lobo Vedel kan samtidig glæde sig over at være den bedste europæer på distancen, da finalens spanske deltager endte på ottendepladsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.