Pandrup

Nordjyde fortsat svømmeformand

DGI:Steen Bjørn Pedersen fra Pandrup er genvalgt som formand for DGI svømning, da han var på valg under det ordinære årsmøde i DGI i DGI-byen i København. Valget gælder for to år. Steen Bjørn Pedersen stillede op på årsmødet uden modkandidater. Han blev første gang valgt til formand for DGI svømning i 2002, og han har siden 2007 været medlem af bestyrelsen i DGI Nordjylland - en af 16 landsdelsforeninger i DGI. Lokalt er han formand for Jetsmark IF.