EMNER

Nordjyde i spidsen for ny ungdomsorganisation

Den tidligere radikale folketingskandidat, Elise Patricia Rasmussen fra Tranum, bliver formand for Borgerligt Centrum Ungdom. Se det nye partis program.

Den tidligere radikale folketingskandidat, Elise Patricia Rasmussen fra Tranum, er nu formand for Borgerligt Centrum Ungdom. Privatfoto

Den tidligere radikale folketingskandidat, Elise Patricia Rasmussen fra Tranum, er nu formand for Borgerligt Centrum Ungdom. Privatfoto

Hun er 21 år, tidligere formand for Radikal Ungdom i Aalborg og har tidligere stillet op til Folketinget for De Radikale i Brønderslev-kredsen. Nu skal hun være være formand for ungdomsafdelingen i Simon Emil Ammitzbølls nye parti, Borgerligt Centrum. Politikken har hun ikke fra fremmede. Hendes far, Per Rasmussen, er radikal byrådskandidat i Jammerbugt Kommune. - Min familie var da noget chokerede, da jeg meldte mig ud af partiet, men de kunne sagtens forstå mig, fortæller hun til NORDJYSKE kort efter Simon Emil Ammitzbølls pressemøde. Første udfordring bliver at skaffe underskrifter nok til at kunne stille op til næste valg. På trods af Liberal Alliances seneste deroute tror hun dog på projektet. - Vi er rigtig mange mennesker, der har arbejdet rigtig længe på det her, siger hun. Til daglig læser hun jura i København, men hun håber på at bliver valgt ind til Folketinget i en nordjysk kreds.