Sport

Nordjyde på landsholdet

Mikkel B. Andersen fra Fjerritslev er kommet ind i landsholdsvarmen som U21-kører

Mikkel B. Andersen kan komme i aktion for landsholdet på fredag. Privatfoto

Mikkel B. Andersen kan komme i aktion for landsholdet på fredag. Privatfoto

FJERRITSLEV:Fredag aften i Manchester skal det danske landshold forsøge at kvalificere sig til årets VM-finale i holdspeedway, og landstræner Hans Nielsen har indlemmet en 19-årig nordjyde i truppen.

Mikkel B. Andersen fra Fjerritslev afløser således Frederik Jacobsen på den femte og sidste plads som U21-kører.

- Jeg er selvfølgelig både stolt og glad, fortæller Mikkel B. Andersen i en pressemeddelelse.

Kenneth Bjerre, Niels-Kristian Iversen, Michael Jepsen Jensen og Leon Madsen er de fire øverste navne på holdkortet, og det nordjyske speedwaytalent krydser fingre for holdkammeraterne.

- På den ene side vil jeg vildt gerne køre, men på den anden side håber jeg ikke, en af mine holdkammerater bliver skadet, så det får mig på banen. Men jeg er 100 procent klar, hvis Hans Nielsen sætter mig på banen, siger Mikkel B. Andersen.

Det danske landshold missede i weekenden den første mulighed for at kvalificere sig til finalen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst