Nordjyde ser skarp ud
Store forventninger til Frederik Jensen inden European Games
Opdateret kl. 07:57
BAKU: Onsdag tog fire danske boksere af sted mod årets European Games - det første europæiske OL - der afholdes i den aserbajdsjanske hovedstad Baku. Blandt de fire boksere er de to Pandrup-boksere Jim Andreasen og Frederik Lundgaard Jensen, og målet er, at der skal metal med hjem fra mesterskaberne.
- Det er vores helt klare mål, og så er det sådan set underordnet, hvem der får det, og hvilken farve der er tale om, siger sportschef i Dansk Amatør Bokse Union, Gunnar Berg.
- Jeg har jo haft bokserne under min kontrol i Tyskland under den seneste træningslejr, og her synes jeg, at alle har vist rigtig god form. Men især har jeg været meget imponeret af Frederik Jensen. Han har begået sig på et langt højere niveau, end jeg tidligere har set ham i landsholdsregi. Dermed ikke sagt, at det er ham, der henter en medalje, for det kommer også meget an på dagsform og lodtrækning, men han har set virkelig skarp ud. Han har blandt andet bokset mod en tidligere OL-sølvvinder, som også har bokset 20 professionelle kampe og været med i World Boxing League, men nu er kommet tilbage som amatør. Og ham slog han ganske klart. Så jeg synes virkelig, at Frederik ser ud til at være i form, siger Gunnar Berg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.