Hestesport

Nordjyde skrev hestesportshistorie i 2009

Rikke Munk Sørensen har i 2009 gjort, hvad ingen anden nogen siden har formået i dansk hestesports historie. Den 29-årige nordjyske hestepige har vundet løb på samtlige danske væddeløbsbaner.

Rikke Munk Sørensen skrev dansk hestesportshistorie i 2009 ved at blive den første, der har vundet enten trav- eller galopløb på samtlige danske væddeløbsbaner.

Rikke Munk Sørensen skrev dansk hestesportshistorie i 2009 ved at blive den første, der har vundet enten trav- eller galopløb på samtlige danske væddeløbsbaner.

Det handler om sejre i Aalborg, Skive, Billund, Århus, Odense, Nykøbing Falster, Bornholm, Klampenborg og Charlottenlund. Rikke Munk Sørensen har hestesport som hobby. Hun er amatør, og kommer frivilligt i stalden hos træner Leif Nørbak. - En professionel karriere er ikke aktuelt for mit vedkommende, sige Rikke Munk Sørensen. - Jeg har et godt job i koncernen Epoka, hvor jeg hjælper til som kontorassistent, og så bruger jeg det meste af fritiden med hestesporten. Rikke Munk Sørensen træner til hverdag i Sæby, hvor Aalborg-træneren Leif Nørbak har sit residens. Som amatør får Rikke Muk Sørensen ingen penge for at placere hestene i præmierækken for hesteejerne, og det har hun det helt fint med. Hendes samling af sejre på alle danske baner blev en realitet, da hun krydsede målstregen som vinder på Bornholm.