Nordjyde valgt som DGI næstformand

De delegerede på DGI's årsmøde valgte lørdag nordjyske Birgitte Nielsen som organisationens næstformand.

Hun har siden årsskiftet været konstitueret næstformand og stillede op til posten i kampvalg. Det blev en overbevisende sejr til nordjyden, der fik 266 stemmer mod modkandidatens 38. Erfaren kvinde Birgitte Nielsen bor i Aabybro. Hun er 46 år og en erfaren kvinde i DGI-regi. Hun har været medlem af hovedbetyrelsen siden 2001. I 2004 blev hun valgt som formand for DGI Gymnastik, der er DGI's største afdeling medlemsmæssigt og en sport med over 300.000 medlemmer. Lærer til dagligt Birgitte Nielsen har siddet med ved forhandlerbordet ved det nu forliste forsøg på en fusion mellem bredeidrætten og eliteidrætten i form af DGI og DIF. Birgitte Nielsen er til daglig lærer på Aabybro Ungdomsskole. Modstanderen i kampvalget om næsteformandsposten var Henning Kristensen fra DGI Sydvest. Han er ligesom Birgitte Nielsen medlem af hovedbestyrelsen. På årsmødet blev Birgitte Nielsen desuden genvalgt som formand for DGI Gymnastik