Detailhandel

Nordjyde vandt 3,9 mio. kr.

Lynlotto købt i kiosk gav den store gevinst

Knap fire millioner kroner vandt en heldig lottospiller i Superkiosken. Arkivfoto

Knap fire millioner kroner vandt en heldig lottospiller i Superkiosken. Arkivfoto

AALESTRUP:En heldig nordjyde kan snart sætte knap 3,9 mio. kr. ind på bankbogen.

Vedkommende købte i sidste uge en lynlotto i Superkiosken på Vestergade i Aalestrup, og lørdag aften blev spændingen altså udløst.
Ifølge Danske Spil kan spilleren hæve i alt 3,884,990 kr.
Indehaveren af Superkiosken, Karl William Carlsen, er glad for, at den store gevinst er vundet i netop hans forretning.
- Det er jo noget, hele byen taler om. Det er spændende, om vinderen melder sig i løbet af dagen, og om det er én, man kender, siger Karl William Carlsen, der også kan forvente øget omsætning i den kommende tid.
Tidligere har en spillet vundet mere end 11 mio. kr. i Superkiosken, og milliongevinster får andre spilleren til at prøve heldet i netop den kiosk.
- Vi er i forvejen en forholdsvis stor forhandler, men omsætningen stiger, når en spiller vinde mange penge, siger kioskejeren.
Han tilføjer, at en anden lottospiller også var heldig i lørdags. Vedkommende havde 6 rigtige vindertal plus et tillægstal, og det udløste en gevinst på 45.000 kr.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.