Nordjyde vandt kvart million på lynhest

Vinderen oplevede V5-gevinsten på spillecafé i Aalborg

Steen Juul sørgede for jubel i Pitstop-cafeen på væddeløbsbanen i Aalborg.  Arkivfoto: Ole Hindby

Steen Juul sørgede for jubel i Pitstop-cafeen på væddeløbsbanen i Aalborg. Arkivfoto: Ole Hindby

AALBORG:En nordjyde fik næsten en kvart million ekstra kroner at forsøde julen med, da han onsdag ramte plet i hestesportens V5-spil.

Løbene foregik på Charlottenlund Travbane, men Dan Christensen befandt sig i Pitstop-cafeen på NKI Racing Arena Aalborg og satsede 500 kroner på en såkaldt lynhest, hvor han valgte en vinder i en afdeling og lod computeren bestemme hestene i de fire øvrige afdelinger.

Vil købe andelsbolig

Kuponen sad lige i øjet og udløste helt præcist 247.006 kroner. Kun to spillere havde den rigtige kombination.

- Da gik op for mig, at gevinsten var i hus, så tænkte jeg, at nu ringer min bankmand da ikke lige med samme. Jeg vil lade fornuften råde og købe mig en andelsbolig, siger Dan Christensen til ekstrabladet.dk.

Den forholdsvis store gevinst blev en realitet, da toptræneren Steen Juul overraskende vandt sidste afdeling med Senor Messi.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.