Nordjyde videre ved All England

Nanna Brosolat går glip af VM for hold p.g.a en skade.
Foto: Scanpix

Nanna Brosolat går glip af VM for hold p.g.a en skade. Foto: Scanpix

BIRMINGHAM:Danmarks næstbedste badmintonspiller på kvindefronten Nanna Brosolat Jensen, der har en fortid i Triton Aalborg, spillede sig torsdag overraskende i kvartfinalen ved All England i Birmingham, da hun i anden runde besejrede den fjerdeseedede kinesiskfødte franskmand Pi Hongyan med 21-18, 14-21, 21-19. Brosolat Jensen, der blot er nummer 46 på verdensranglisten og ofte står i skyggen af landsmanden Tine Rasmussen, er kommet med i All England via kvalifikationen, og det var ventet, at Pi Hongyan, der rangerer som nummer fire i verden, ville være en for stærk modstander. Men takket være især godt netspil lykkedes det danskeren at overraske. I kvartfinalen møder nordjyden den useedede malai Julia Wong, der i sin ottendedelsfinale slog den ottendeseedede tysker Huai Wen Xu. Julia Wong er pt nummer 16 og dermed pænt over Nanna Brosolat på verdensranglisten, men det har nordjyden jo ikke ladet sig gå på af indtil nu.Jens