EMNER

Nordjyder bruger ny flyrute

} AALBORG:Nordjyderne har taget rimeligt godt imod Sun-Airs tilbud om at flyve fra Aalborg til Århus og videre ud med selskabets fire udenrigsruter. - De første par uger er gået forholdsvist godt, idet vi har haft en belægning omkring 50 procent, oplyser underdirektør Kristian Tvergaard fra Sun-Air, der flyver under British Airways' navn. Han fortæller, at muligheden især bruges af forretningsfolk, som skal til Bruxelles, mens der er lidt mindre interesse for Göteborg og Stockholm. Fra Aalborg til Århus flyver Sun-Air med en 18 sæders maskine, og den fortsætter til Oslo. Denne mulighed benytter nordjyderne sig faktisk også af, selv om selskabet også har en direkte rute fra Aalborg til Oslo: - Men når den er udsolgt den ene eller den anden vej, kan man tage via Århus i stedet. Prisen er den samme, nævner Kristian Tvergaard.-junk