Nordjyder dropper ikke teatret

Med to store succeser i forrige sæson har Aalborg Teater ikke bare haft en opgang i tilskuertallet i forhold til sæsonen 2006/2007, men det er også den bedste sæson, siden nuværende direktør Geir Sveaas kom til i 2001. Det sker på et tidspunkt, hvor de øvrige statsstøttede teatre oplever en nedgang fra 06/07 til 07/08-sæsonen på 5,6 procent.

"Mød min hr. Mor" fik seks stjerner i NORDJYSKE, men den har alligevel ikke kunne lokke så mange til som juleforestillingen i 2007 "Jul i Gammelby".
Arkivfoto: Michael Koch

"Mød min hr. Mor" fik seks stjerner i NORDJYSKE, men den har alligevel ikke kunne lokke så mange til som juleforestillingen i 2007 "Jul i Gammelby". Arkivfoto: Michael Koch

Det kgl. Teater har dog med åbningen af det nye skuespilhus oplevet en massiv fremgang i tilskuertallet på 11 procent. Aalborg Teater har oplevet en stigning på hele 15 procent, og det gennemsnitlige antal gæster per forestilling er steget fra 87 procent i sæson 06/07 procent til 91 procent i sæson 07/08. Succesen skyldes især de store populærforestillinger "Jul i Gammelby" og Gasolin teaterkoncert", siger pressechef Thomas Villefrance. - Vi skal have en god balance mellem populærforestillingerne og de såkaldte elitære forestillinger. Og der har dem i den populære genre virkelig været noget, folk gerne ville se og syntes godt om, og det bringer jo flere til, når folk har haft en god oplevelse. Villefrance mener dog ikke, der er tale om en konstant fremgang og spår, at indeværende sæson går lidt tilbage. Mest fordi der ikke er de samme sikre succeser som sidste sæson. For eksempel var årets juleforestilling "Mød min hr. mor" fuldstændig ujulet og knap så kendt som "Jul i Gammelby", og på grund af finanskrisen måtte der ekstra reklame til for at lokke folk ind til den ellers anmelderroste forestilling. - Det er gået fornuftigt i år, men vi har jo ikke samme sællerter som sidste år, så vi ryger nok tilbage på et almindeligt niveau med denne sæson, siger pressechefen. Teatrets mindst succesfulde forestilling sidste sæson var "Maria Stuart" med en belægningsprocent på 80 procent. Men her var forestillingen også aflyst i 14 dage, fordi hovedrolleindehaveren fik blindtarmsbetændelse.